Capitano, en AC Milan kopi-bold af Champions League kampbolden.
Bolden har påtrykt et AC Milan klublogo , et Adidas logo og Champions League logoer.
![]() |
Capitano er en super flot fodbold der ikke alene gør sig godt på hylden hos inkarnerede Milanfans, men som også formår at lokke alle os andre til et spændende stævnemøde. Ved et nærmere bekendtskab skuffer den på ingen måde. Bolden udmærker sig ved en tynd overflade med et pudeagtigt underlag, der dæmper boldens opspring og understøtter den gode 1. berøring. Dette selv ved hård pumpning. Dæmpningen, den tynde og tilpas glatte overflade samt boldens behagelige lethed sender boldkontakten helt i top, hvormed bolden synes særdeles imødekommen, ikke mindst ved jonglering. En ulempe ved bolden er, at overflade meget let slides og ikke holder mange måneder – slet ikke ved fx spil på asfalt. Endvidere synes bolden lidt let, hvormed den mest synes velegnet til spark med børnefødder.
Bolden er samlet vurderet et særdeles godt køb for pengene.
Champions League top training-bold for sæsonen 2011/12.
Bolden har påtrykt et Adidaslogo og to Champions League logoer.
![]() |
Champions League træningsbold er en flot, stærk fodbold med en blank overhud på et pudeagtigt mellemlag, der giver bolden en god kontaktflade. Boldens lidt tynde hud har det dog med at rynke lidt, selv ved hård pumpning, hvilket trækker lidt ned i det samlede indtryk.
Bolden udmærker sig ved en lidt klæbrig overflade, der gør den til et særdeles spændende bekendtskab ved træning af spark, idet den er let at få til at flække i luften og til at skrue. Bolden gør det derfor til en god og sjov oplevelse at træne skud.
Den lidt klæbrige overflade gør bolden mindre velegnet til de hurtige små driblinger, idet den let hænger i og kun modvilligt lader sig rulle rundt opad foden. Klæbrigheden synes dog at mindskes med tiden, men især for børn, virker den hæmmende.
Efter tættere bekendtskab synes boldens dæmpning lidt svær at afpasse med lufttrykket. Er den svagt pumpet mistes den rette respons og der tabes meget på sparkelængden. Er den hårdt pumpet synes den rette ”feeling” hurtigt at forsvinde.
Der skal næppe være tvivl om at dette er en god træningsbold, der ikke lige lader sig sparke i stykker. Men om bolden leverer det rigtige ”kick” og sender gode vibrationer til krop og sjæl afhænger rigtig meget af ”foden der sparker”. I vores familie er der fødder i flere størrelser og her har den endnu ikke kunnet imponere. Boldens pris synes dog passende.
Samlet vurdering:
Holder man de 2 bolde op imod hinanden, er Capitano det bedste valg som børne- og familiebold set i forhold til både pris og kvalitet. Den har en super god feeling for både store og små fødder og virker bare velvillig medspillende. Dette ikke mindst vurderet ud fra, at den bare altid er førstevalg når der skal spilles i haven. Det er ikke nogen stærk bold, men den lave pris, gør det måske så muligt, at skifte lidt oftere.
Skulle jeg investere som klub ville jeg nok overveje en dyrere og mere stærk bold, men det ville ikke blive Champions League træningsbolden fra Adidas. Det er svært at sige, hvad det lige præcis er, men den har det bare ikke i sig. Bolde skal helst berøre ved berøring på den helt rigtige påde, og det gør den bare ikke. Måske ville den vinde på den meget lange bane, men i min baghave ville den let kunne blive en af de bolde, der aldrig fik sin storhedstid, men i stedet blev glemt i hækken.
Simon 10 år, Oliver 13 år og Erik 42 år