Arsenal anmelder in the mixed zone efter kamp
Samtale med Søren Silkjær, Esbjerg.
Q: Hvilken trøje husker du bedst ?
A: Hvilken trøje, jeg husker bedst? Det er min første EfB-trøje. Jeg er som Esbjerg-dreng inkarneret fan af byens fodboldklub, og da vi endelig rykkede op efter 13 års ørkenvandring i de nedre divisioner, besluttede jeg mig i 1999 for at anskaffe en blå-hvid trøje. Det var dog lettere sagt end gjort, da de ikke var til salg. Ingen steder førte den pågældende Umbro-trøje med Sydbank på brystet. Så jeg henvendte mig i det gamle klubhus på Gl. Vardevej og blev henvist til kælderens nederste lokale, hvor en behjælpelig mand udleverede en trøje. Prisen skulle jeg op til sportsdirektøren for at forhandle om. Efterfølgende tog jeg den med til en sportsforretning og fik printet Iddi – 17 på ryggen. Det holdt hårdt, men til gengæld var jeg den første rigtige blå-hvide på lægterne.
Af mine andre dyrbare trøjer kan nævnes den originale, langærmede Gladbach-trøje med Erdgas på brystet – som jeg erhvervede for næsten 1000 kroner på nettet, og som viste sig at være for lille. Da jeg var knægt i midtfirserne, bestilte jeg også en brassertrøje samt en Flamengoshirt hjem fra Brasilien. Dem har jeg stadig.
Q: Hvis du skulle give producenten af trøjen et godt råd hvad skulle det så være ?
A: Hold hjemmetrøjen enkel, klassisk og gå langsomt frem med fornyelsen. Hold eksperimenterne til udebanetrøjen og giv den så til gengæld gas. Den nuværende lilla Purple Reign er et god eksempel.
Q: Hvis du skulle give producenten af navn og nummer tryk et godt råd hvad ville det så være ?
A: Kør det stilrent og klassisk.
Q: Hvad er vigtigst: klubben som institution eller de spillere der aktuelt optræder på førsteholdet ?
A: Klubben er altid klart det vigtigste, og for mit vedkommende forstærkes det af den frekvens, hvormed spillerne skifter klubber.
Q: Hvad er den største udfordring som din klub står overfor pt. ?
A: Den største udfordring for Arsenal er uden tvivl pokaltørken og det voksende pres på klubben, som kan tvinge den til at gå på kompromis med de principper, som jeg ellers hylder. At man ikke længere tør satse på lovende, unge spillere – men i stedet satser med ekstremt dyre etablerede stjerner, som kan svække klubbens sunde økonomi.