Anmeldelse skrevet af MM Sport Juventus Ambassadør Jesper Kirk

Produktet er: Juventus autentisk trøje 2011/12

 Klik her for at købe Juventus autentisk hjemme trøje 11-12

 

Som små purke glæder vi drenge os utålmodigt til juleaften, hvor december går alt, alt for langsomt. Samme utålmodige venten finder sted i sommermånederne, når alle fodboldligaerne ligger stille. Derfor ser vi med forventning frem til annonceringen af de forskellige klubbers nye trøjer, der varsler den kommende sæsons start.

For os forbrugere og fodboldfans er der flere ting, der spiller ind ved valget og købet af en ny trøje. Prisen har naturligvis betydning, men er man fuldstændig dedikeret til “sin klub”, har det måske ikke den store betydning, om trøjen koster 400,- eller 600,- kroner. Designet har for nogle (deriblandt mig) en stor betydning. Faktisk er designet af den nye trøje den største spænding for mig. Nogle år er jeg blevet glædeligt overrasket. Andre år forfærdeligt skuffet.

Alt efter hvad jeg skal bruge trøjen til, er der forskellige andre kriterier, der også spiller en stor rolle for mig. Skal de “blot” puttes i ramme og hænges op som prydgenstand, er pasform og kvalitet af stoffet ikke nær så vigtigt, som hvis jeg aktivt skal bruge den til dagligt brug eller sport.

Juventus har netop sendt deres nye kollektion af trøjer på markedet. Og jeg har haft fornøjelsen af at se, røre og prøve deres nye autentiske hjemmetrøje.

DESIGN: Selve designet er den klassiske Juventus stil, som har givet klubben et af deres kælenavne. De Zebrastribede. Trøjen er en tynd Nike Dri-Fit model i hvid med 4 brede sorte striber ned langs mave og ryg samt ned af ærmerne. Fartstriber, tænkte jeg straks, da jeg så den, da striberne på denne trøje minder umiskendeligt meget om fartstriberne på en dansk motorvej. Modsat tidligere sæsoners trøjer, synes jeg striberne flimrer lidt. En lækker detalje ved trøjen er Nike´s store, påsyede guldlogo på højre side. Det giver trøjen en vis eksklusivitet. De 2 stjerner med guldtryk samt det diskrete JUVENTUS guldtryk i nakken giver et dejligt modspil til de sorte og hvide farver. Trøjen har det klassiske Juventus logo ved venstre bryst samt et enormt sponsor logo henover maven. Et logo på trøjen ser godt ud og rummer samtidig en del af den historie, klubben har og er. Dette logo fra Betclic fylder hele maven og minder lidt om en fangedragt som vi kender fra Bjørnebanden eller en bagrudestreamer, der er klistret på. Trykkene virker ret holdbart, da jeg har haft den vasket 3 gange uden de hverken ser falmede eller løse ud. Endelig har trøjen rund og lidt elastisk krave samt 75 små huller ned langs begge sider.

KVALITET: Trøjens kvalitet er vanvittig lækker. Ganske simpelt. Et tyndt stof i 100% genbrugs polyester gør den utrolig let og dejlig at have på. Skal man bruge den til dagligt brug eller sport, er det behageligt, at man ikke føler at trøjen er tung eller hænger for meget. Desuden gør de 75 huller i begge sider samt stoffet, at man ved sport både får afkøling/udluftning og dermed ikke føler trøjen klæber fast til ens krop. Kravens kvalitet er også meget behagelig, da den ikke strammer eller har syninger, der irriterer ens hud.

PASFORM: For mig er det vigtigt, at min trøje har en god pasform. At den sidder tæt til kroppen uden at stramme. Det føler jeg giver en større bevægelsesfrihed, især når man dyrker sport. Juventus hjemmetrøjen 2011-12 har en rigtig god pasform. Som navnet Dri-Fit antyder, sidder den tæt uden at stramme. Omkring brystet er den en smule stram, hvorimod den forneden er mere løs ud til siderne.

STØRRELSE: Størrelse fra forskellige firmaer varierer ofte; jeg har oplevet både at få en small, der svarer til en medium og en medium, der svarer til en small. Juventus trøjen 2011-/12 er en small og svarer til en small.

FINISH: For at lave en samlet bedømmelse, er det nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag i forhold til mærke, pasform, tryk, størrelse, kvalitet og finish. Kvaliteten af trøjer er blevet markant bedre med årene, hvilket denne trøje er et godt bevis på. Pasform er også blevet bedre, hvilket nok hænger sammen med kvaliteten af selve stoffet. Tryk og detaljer er i dag lækre, men jeg har dog en del gamle trøjer, hvor logo og sponsor var syet ind i trøjen, der ofte var af bomuld. Fordelen ved syning er, at det giver et bedre integreret helhedsindtryk modsat tryk limet på. Til gengæld kan syninger dog have den ulempe, at det kradser mod kroppen på indersiden. Selve designet af trøjen er jo en smagssag, men jeg kan godt lide, at klubben er forholdsvis tro mod sin oprindelse. Jeg forventer, at en Juventus hjemmetrøje har de klassiske sorte striber.

KONKLUSION: Jeg synes, at Nike har lavet en lækker Juventus trøje tro mod klubbens farver og design. Kvalitet, pasform og størrelse er god. Detaljer i form af tryk og logo ser godt ud. Og endelig er funktionaliteten god til dagligt brug og til sport.

Juventus autentisk trøje 11-12 fuld størrelse
Juventus autentisk trøje 11-12 front
Juventus trøje nakken
Juventus trøje huller i sidenJuventus autentisk trøje 11-12 små huller i siden

 

 

Leave a Reply