Anmeldelse af Valencia hjemmebanetrøje 12/13

Skrevet af Jallal Nabolsi

Klik her for at læse samtale med Jallal angående Valencia!


Den spanske storklub, Valencia FC, har som så mange andre klubber fået en ny spillertrøje op til den nye sæson. Valencias nye hjemmebanetrøje har en del bemærkelsesværdige ændringer i forhold til sidste sæsons hjemmebanetrøje.

 

Valencia home jersey

 

Der er gjort meget ud af Valencias nye hjemmebanetrøje, og en række detaljer gør trøjen smuk at kigge på og behagelig at have på. Trøjen er lavet af 94% polyester og 6% bomuld. Hjemmebanetrøjen fastholder den traditionelle hvide farve, der dog nu er kombineret med sorte striber. Ærmerne, skuldrene og kraven er markeret med sorte syninger, som får fremhævet trøjens kanter. Omkring armhulerne og ned ad siderne er trøjen lavet i et andet stof, som er betydeligt tyndere end resten af trøjen for bedre svedabsorbering. Den hvide og sorte farve på trøjen matcher hinanden godt, hvilket gør trøjen utrolig attraktiv at kigge på.

 

Joma er fortsat Valencias trøjeproducent, så de fastholder placeringen på højre side af trøjen. Valencia logoet er ligeledes uændret og forbliver på spillertrøjens venstre side. På højre ærme er det traditionelle La Primera-mærke, som understreger, at klubben gør sig gældende i den bedste spanske række. På venstre ærme er logoet for en af de nye sponsorer, klubben har fået, MSC Cruceros. Nederst i venstre hjørne er et lille guldmærke, som understreger, at trøjen er et originalt produkt.

 

Valencia sponsor logo

 

Valencia havde i den forgangene sæson ingen sponsor, hvilket betød, at der var et stort tomrum centralt på sidste sæsons spillertrøjer. I denne sæson har Valencia dog fundet en sponsor, som har udfyldt tomrummet på midten af trøjen. Den nye sponsor, Jinko Solar, beskæftiger sig med solenergi og skal hjælpe klubben med at ombygge deres stadion. Jinko Solar-logoet har traditionelt grønne farver, men har på Valencias hjemmebanetrøje fået tildelt en sort farve, så det matcher resten af trøjen.

 

 

Valencia home jersey 12-13 Soldado 9

 

 

Et bemærkelsesværdigt træk ved trøjen er den tilførte krave, som man ikke ser så ofte på spillertrøjer. Kraven har en hvid farve, men med en sort stribe, som gør, at kraven bliver fremhævet. Nederst på nummeret er indsat et Valencia logo, som er en ekstra fin detalje til trøjen.

Den nye Valencia hjemmebanetrøje er utrolig stilfuld og spækket med små detaljer, hvilket er med til at gøre trøjen unik. Trøjen er samtidig behagelig at have på og sidder perfekt på kroppen. Joma og Valencia har for alvor formået at få udviklet en topmoderne spillertrøje, som varmt kan anbefales!

 

Køb Valencia fodboldtrøje her!

Leave a Reply