Arsenal. Historien om the Gunners.
Af René Deichgræber, udgivet på Gyldendal, 2009. 222 sider
En historie om en fodboldklub kan forme sig som en lang liste af resultater, vundne turneringer og antallet af medaljer. Eller en historie kunne handle om folkene bag klubben – alle de mange trænere, ledere og stabsfolk og gartnere, osv. uden hvem der ganske enkelt ikke havde været en klub. Denne bog tager den lidt nemme løsning og fokuserer hovedsagligt på spillerne og de kampe de har deltaget i. Man kan undre sig over dette valg, for spillerne og deres bedrifter – eller mangle på sammen – er jo ganske velbeskrevne i forvejen. Valget gør at der ikke er så mange vitaminer i bogen. Bogen er ganske enkelt en kronologisk ordnet række af nedslagspunkter på spillere og nogle få ledere i klubben. Det er en god måde at organisere stoffet på, men det er også en måde der let får bogen til at glide ind i den lange række af beretninger der er fortalt igen. Og igen. Og igen. Og dette valg vil også gøre, at mange hardcore fans nemt kan finde på at undre sig over nogle af de ting der er udeladt og undre sig over nogle af de andre ting der er inkluderet. Hvad laver Niklas Bendtner fx i en bog der gerne vil fortælle historien om the Gunners? Der er vel alt andet lige flere spillere der kunne trænge sig på til en plads i bogen end en angriber der mest har udmærket sig ved nogle spøjse støvler, et spøjst nummerskifte og 22 ligamål på 4 sæsoner? Ligeledes er det historiske i bogen ret hurtigt overstået til fordel for portrætter af spillere og ledere fra nyere tid. Det er nok ikke nogen dårlig ide af hensyn til læsbarheden, interessen og publikum, men det gør at man kan diskutere titlen på bogen – og om titel og indhold stemmer overens. John Jensen – en anden Arsenalspiller der nok heller ikke går over i historien gives også en del plads. Så det er en Arsenalhistorie set genne danske briller. Igen, det er også helt fint, men det ud fra titlen kunne man tro, at man købte en anden vare. Bogen er dog velskrevet og bygger på et kildemateriale, og der gives henvisninger til disse bagest i bogen. Endnu engang kan man så undre sig over valget: langt størstedelen af kilderne er danske formiddagsaviser. Ekstrabladet og BT er næppe gevaldigt gode kilder til ret meget andet end Bendtner-nyt i forbindelse med Arsenal, og når selv Wikipedia opgives som kilde, så er bogen næppe ”Historien om the Gunners”; men derfor kan den jo godt være en fin introduktion til emnet for danske nybegyndere og evt. knap så hardcore fans. Andre kan formentlig skaffe sig et bedre og større overblik ved selv at kigge på Wikipedia samt Arsenalfanfora på nettet, eller den righoldige litteratur på engelsk om Arsenal- Men kildekritikken til trods, så er der nogle gode anekdoter, nogle flotte billeder og mange detaljer om spillere og ledere. Så bogen er en rigtig fin gaveide til Arsenalfans der ikke har lyst til at give sig i kast med den meget righoldige litteratur eller som ikke vil give sig i kast med at læse på engelsk om Arsenal.