Arsenal hjemme trøje fra Puma for sæsonen 2015/16. Dette års trøje er en elegant og klassisk Arsenal trøje. Så klassisk som det nu kan blive, når det kun er anden sæson den tyske sportsproducent står i spidsen for “The Gunners”. 
Arsenal hjemme trøje 2015/16
Ligesom de fleste andre traditionsrige klubber, så er hjemmetrøjen hellig og skal vise klubbens officielle farver. Den skal være let genkendelig og derfor er der ikke overladt meget kreativ frihed til designerne. Den bliver i højere grad udfoldet i Arsenals udebane- og 3. trøje.
For Arsenal er de rød/hvide farver et must i hjemmetrøjen og det er mest trøjens ærmer og krave, der ændres på fra sæson til sæson. I forhold til sidste år har kraven fået lidt flere detaljer. I stedet for en almindelig rund krave, så er den blevet åbnet en anelse og har tilmed fået en knap-lukning. Det giver en del mere spil i trøjens generelle udseende end hvis det bare var en ordinær rund krave.
På ærmerne er der til gengæld ikke sket de store ændringer i forhold til sidste sæsons trøje. Den hvide farve har fået lidt mere plads plads på ærmerne og det er kun tynde røde linjer samt Puma-logoet, der skaber kontrasten her.
Når man ser trøjen i virkeligheden kan man se horisontale striber hen over fronten. De skygge-agtige striber giver lidt mere dybde til trøjen, så den ikke “bare” er plan og rød/hvid. Det er en af de muligheder som designerne har, når hjemmetrøjerne skal fornyes – at lege med strukturen i trøjerne. Det er noget af det, der har gjort Arsenals tidligere trøjer lidt for ordinære.

Leave a Reply