Anmeldelse af Arsenals udebanetrøje 2011-12
Af Arsenal ambassadør Christian Heide-Petersen, Odense
Arsenal har traditionelt gul som udebanefarve, og i nogle sæsoner bruges gul som kantfarve eller piping på deres hjemmebanetrøjer. Arsenal har dog også forsøgt sig med hvid. Men die-hard Arsenal fans skælder ud på hvide trøjer – det er jo Tottenhams farve. Så Arsenal skifter som oftest mellem gul og blå som farverne i deres udebanetrøjer. Trøjen fra 02/03 er klassisk, og så var der den meget flotte mørkeblå nålestribede fra 09/10. Arsenal – og Nike – har valgt nye farver til sæsonens udebanetrøje. I 2011-12 spiller Arsenal på udebane i en trøje der er to-farvet i sort og cyan delt fra højre ærme med en diagonal. Øverst er den sort, nederst er den cyan, og ærmerne er også i hver sin farve. Hvert ærme har en ca. 1 cm bred kontraststribe fra skulderen og ned. Navn og nummer trykkes i hvidt, dog med en sort kantstribe for effekt. På brystet er alt tryk også i hvidt. Gamle fans vil måske synes, at sorte fodboldtrøjer, og sort som grundfarve i det hele taget i fodboldtrøjer, er en uskik – med mindre selvfølgelig der er tale om klassiske stribede trøjer (Juventus, Newcastle, osv.). Men nu hvor dommerne skal optræde i mere og mere trafiksikre farver (så man ikke kan tage øjnene fra dem?), er det ikke helt så tosset set med helt sort i fodboldtrøjerne.
![]() |
Diagonaldelingen er en skæg detalje, og sammensætningen med cyan – som vel egentlig bedst kan kaldes petroleumsblå i denne udgave – er ny; men måske knapt så vellykket? Jeg må indrømme at farve-indtrykket svinger mellem “discount” og “vildt fed”. På sin vis minder den mere om en træningstrøje end en kamptrøje der skal bruges i udekampe og vises på tv. Det er kun 3 farver, men helhedsindtrykket af sort, cyan og hvid kunne godt blive lidt forvirrende – den var ikke gået i gamle dage i sportslørdag. Omvendt skal Arsenal og Nike roses for at prøve noget nyt, og vi kan sikkert forvente mere fra Nike – fodboldstøvler, løbesko, sneakers, osv. – i de samme farver.
Man kan selvfølgelig altid diskutere smag, og trøjen er måske et forsøg fra Nike på at videreudvikle FC Barcas mintgrønne sag fra sidste år – men uden charmen og dristigheden ved et så specielt farvevalg. Premier League er måske også lidt mere konservativ end den spanske liga. Under alle omstændigheder er det dog dejligt, at man ikke gentager katastrofen fra Arsenaltrøjen sæson 95/96. Der er sket store forbedringer i forhold til den!
Men ungerne synes sort i trøjer er helt vildt fedt, og dermed er synes Arsenals trøje er vild fed.
![]() |
Trøjen er i den forventede kvalitet i Nike trøjer, og den virker en lille smule større og bredere end tilsvarende fra Adidas og Puma. Trøjen er som sagt i den sædvanlige Nike kvalitet og trykket fremstår klart og tydeligt. Håndværksmæssigt er der ikke noget at komme efter, og er man Arsenal fan bør man købe denne udebanetrøje. Er man Arsenalfan med et begrænset budget bør man måske nøjes med at købe denne trøje – den er væsentlig mere speciel end normalt, og den vil blive husket om 5-10 år; årets småkedelige og meget klassiske hjemmebanetrøje vil næppe i samme grad blive husket.