Anmeldelse: Danmark EM 1984 trøjen
af Morten Nørtoft Seiger
Historien bag EM slutrunden 1984
Før 1984 havde det danske landshold ikke haft megen succes i europamesterskaberne eller verdensmesterskaberne, men det blev der sat en stopper for, da Sepp Piontek blev landstræner for det danske landshold. Han var den forandring det danske landshold havde brug for. Før den tidligere tyske forsvarsspiller kom til holdet i 1979, var der ingen disciplin eller vindermentalitet, men det blev der lavet om på. Denne holdånd og mentalitet han gav, var en vigtig brik i puslespillet om at komme til de internationale slutrunder. Det var også i starten af 80’erne, at det nye kult af spillere kom til landsholdet, dette var spillere så som Preben Elkjær, Frank Arnesen, Søren Lerby og ikke mindst Michael Laudrup. Med disse vigtige faktorer var Danmark godt klædt på til vejen mod deres første europæiske mesterskabs titel nogensinde. Dette blev dog ikke realitet, men de danske drenge kæmpede bragt fra start til slut. Det var også et svært trofæ at hive hjem efter at stjernespilleren, Allan Simonsen, brækkede benet i opvisningskampen mod Frankrig. Trods denne skade overraskede de gang på gang, og ikke mindst da de kvalificerede sig med et gyldent point foran England i kvalifikationsturneringen. I de indledende runder lykkedes det Danmark endnu engang, at gå videre efter et flot gruppespil, med kun et enkelt nederlag til franskmændene. Derefter var det tid til kampen mod Spanien, som var den rene gyser. Stillingen var 1-1 ved slutfløjt efter et ellers flot mål af Søren Lerby bare syv minutter inde i kampen. Dette endte derfor med straffesparkskonkurrence. Begge hold scorede gang på gang, bortset fra en enkelt afbrænder fra Preben Elkjær, der resulterede i at spanierne gik videre da Manuel Sarabia scorede for Spanien forsøget efter.
Dette EM viser at en lille nation som Danmark, sagtens kan komme langt i en turnering som denne. Mon ikke også, at de kan gøre det her 28 år efter?
![]() |
EM Trøjen 1984
Selve trøjen er den, der efter min mening er den flotteste at se på, da farverne rød og hvid er kombineret ligeligt, modsat de fleste af de nyere trøjer. Trøjen er et symbol på Danmarks første rigtige EM-succes, for at komme så langt for sådan et lille hold, var stort dengang, og det er det stadigt. Det er en trøje man kan være stolt af at gå med, uanset hvor man er. Intet mindre end.