Anmeldelse af Adidas F10 TRX TF
Skrevet af Adidas støvleambassadør AØ
Første indtryk
”Hold da op, sikke en tequilla sunrise sko”.. Dette var min kærestes første ord da jeg åbnede kassen med de nye grusbane sko fra Adidas. Der er ingen tvivl om, at farvevalget på skoene og den skinnende overflade kommer til at vække opsigt rundt omkring på grusbanerne når de gule og orange F10 TF sko trækkes op af tasken. Der er da heller ingen tvivl om, at Adidas har villet designe en fodboldstøvle der skal lægges mærke til, og overføre linjen fra deres F50 græsbane kollektion, der skal udstråle fart og attitude.
![]() |
Materialer
F10 TRX TF er en grusbanestøvle skabt udelukkende i kunstmaterialer. Overdelen er i syntetisk læder og mellemsålen består at EVA skum. Snørebåndene er placeret skævt så sparkefladen udelukkende består at overdelen. Dette er faktisk meget rart, da der ikke ”trykkes” så meget jord og grus ind i åbningen ved pløsen, når man rammer bolden.
Materiale sammensætningen gør støvlen utrolig nem at rengøre. Der skal ikke andet til, end lunkent vand og en svamp. Overdelen er behandlet med Agion som en et antibakteriel behandling der skal forhindre lugt og udvikling af svamp i støvlen.
Komfort
Med modelbetegnelsen F10 er denne testede grusbanestøvle i bundkategorien af F50 kollektionen. Derfor når komforten heller aldrig helt op i den gode ende af skalaen. Men med en vejledende pris på 550 kroner, kan man heller ikke forvente at der er kræset for detaljerne, som på de dyrere F50 modeller. Støvlen sidder fint på foden, og leverer det den lover i forhold til prisen. Altså en suppleringsstøvle når sæsonen har dømt grusbanetræning.
Det skal siges at F10 TRX TF kan være lidt ”stiv” når man har cyklet i frostvejr, og skal have den kolde støvle op af tasken. Plastikoverfladen er ikke specielt glad for hård frost. Et lille fif kunne være at trække i støvlen hjemmefra så den er ”varm” når man skal i gang med at spille.
Hårdfør
Da vi, som nævnt, befinder os i den billige ende af F50 skalaen, havde jeg ikke forventet noget af holdbarheden af denne testede grusbanestøvle. Men her overrasker F10 TRX TF. Selvom den er blevet ”mishandlet” vinteren over med træning på hårde grus- og jordbaner, er der ikke antydningen af, at den er ved at gå i stykker. Dette til trods for, at den ikke altid lige er blevet vasket af efter træning, og derfor ofte har stået flere dage indsmurt i mudder og skidt, før den er blevet rengjort. Den kunstige overdel er slidstærk, og tilmed nem at rengøre.
Konklusion
Ønsker man ikke at ofre sine græsstøvler i vinterperioden, er det en rigtig god ide at anskaffe sig et par grusbanestøvler. F10 TRX TF er en fornuftig løsning, hvis budgettet er presset. Prioriteres pris over design, komfort og finish, bliver man ikke skuffet over F10 TRX TF støvlen, der hjælper dig fint igennem vinterens træning på jord- eller grusbanen.
Har man aktive børn der elsker at spille bold i skolegården eller på fritidshjemmet, vil denne støvle være et oplagt valg. Den kan købes i børnestørrelser på MM Sports hjemmeside til kun 400 kroner, og vil kunne holde til både asfalt og regn.