Anmeldelse Frankrig EM 2012 hjemme trøje
Det var med stor glæde, jeg kunne konstatere at pakken fra MM Sport var kommet med posten. Jeg glædede mig til at åbne pakken for at se, hvordan den franske fodbold landsholdstrøje så ud.
Ved første øjekast lagde jeg mærke til de to blå nuancer, de blå nuancer i forskellige striber og det franske foldbold forbunds logo i guld. Det så rigtigt godt ud. Det er en smart landsholdtrøje. En særlig finesse er trøjens krave og brugen af knappen i lukning af trøjen. Jeg er fuldstændig vild med kraven design (kinakrave).
At have trøjen på er en ren fornøjelse. Den franske landsholdstrøje føles let og luftig. Det er klart for mig, at Nike og Det Franske Fodbold Forbund har gjort sig umage med at udarbejde et flot nyt design og funktionelt produkt.
Hvis jeg skal komme en lille smule malurt i bægeret, så savner jeg, at det franske flags farve ikke afspejler sig mere i trøjen. Det kunne have været en finesse at have det franske flag bag på kraven.
Alt i alt mener jeg, det er en fantastisk flot landsholdstrøje, som vil kunne bære både til sport og til almindelig daglig brug.
![]() |
Mange tak for den franske landsholdstrøje. Den vil blive båret under hele EM 2012.
Med De Bedste Hilsener
Flemming Berentzen