Anmeldelse af MMsport Inter ambassadør Ali Nabolsi

Denne anmeldelse består af 2 produkter: 1) Inter Cap/Kasket 2) Inter Nike Fodbold

Inter Cap: Det første produkt er en sort Inter Cap. Det er lige nu vintertid, men om nogle måneder vil foråret komme, og senere hen forhåbentlig en varm sommer. I den forbindelse er, en Inter Cap en god anskaffelse for at dække mod solens stærke lys. Hvis man er Inter fodbold fan så er denne sorte Inter Cap den rette sommer beklædning.

Kasketten er sort og har Inter logo foran, som nærmest er ”skinnende” og det ser faktisk rigtig pænt ud på den sorte kasket. Kaskettens venstre side har ”Nike” logo i guld farve. Kasketten er selvfølgelig produceret af ”Nike” Som er Inters hovedsponsor hvad angår alt sportstøj, merchandise og fodbolde. Kasketten er behagelig at have på. Det er Onesize størrelse. I den forbindelse kan du selv justere størrelsen efter behov. En lille note: Der er Nike etiketter med, som viser, at kasketten er ”Unisex” Dvs. både til mænd og kvinder. Det er ikke alle produkter i fodboldens verden, hvor man ser lignende beskrivelser. Kasketten bagfra er der trykt INTER MILANO ligeledes i guldskrift. Der er her billede af Inter kasketten forfra og bagfra.

Inter kasket set forfra Inter kasket set bagfra

 

                          (Inter Cap forfra)                                               (Inter Cap bagfra)

 

 

 

Inter Fodbold: Det andet produkt i denne anmeldelse er en hvid Inter fodbold fra sæson 08-09. Det er et par sæsoner siden, at denne fodbold blev solgt, men den kan stadig købes i dag. Nyere Inter fodbolde har både været blå og sort/blå. Denne fodbold fra sæson 08-09 har Inter logo, Inter tryk, Nike logo og 2 guld streger henover bolden.

Fodbolden er af god kvalitet. De forskellige tryks og logoer er pæne. Det er lidt svært, at vurdere bolden, da der ikke lige er en anden nyere Inter fodbold tilstede, som kan sættes op imod denne ældre Inter fodbold. Men efter at have spillet og testet fodbolden virker den som en holdbar god fodbold. Den er hverken tung, for hård, eller for let. Den er lige tilpas og minder meget om de almindelige Select bolde, som de fleste spiller med i hverdagen.

Kan en fodbold med Inter logo og tryk tiltrække en fan mere frem for en almindelig Nike, Select eller Adidas fodbold? Det tror jeg helt sikkert kan lade sig gøre. Alle de store klubber i Europa har deres egne logoer, eller klubnavn trykt på fodbolde fra enten Nike eller Adidas. Den almindelige fan føler sig måske mere tiltrukket af en fodbold med ”ens” klub tryk på. Set fra det økonomiske aspekt kan man få disse forskellige ”fan” fodbolde for blot 150 kr. De nyere ”fan” fodbolde ligger nok oppe på en 250-300 kr. En almindelig god Select, eller Adidas fodbold koster omkring 300-500 kr. Der er selvfølgelig også de helt dyre fodbolde for 700 kr.

 

Inter replica fodbold i hvid

 (Inter fodbold fra sæson 08-09)

 

Denne hvide Inter fodbold har et pænt design og ved at spille med den imod holdkammerater, venner eller familie kan man vise man er ”Inter fan” De fleste har nogle i deres omgangskreds, som er fan af en anden klub end den man selv er fan af, og på den måde kan man jo ”konkurrere” med at man lige har scoret mål med en Inter fodbold mod sin modstander, som måske er fan af ”Real Madrid” Eller et andet hold. Indtil videre har bolden overlevet en masse indendørs kampe, hårde skud og hverken logo, eller tryk har taget skade så kvaliteten fejler intet. 

 

 

Leave a Reply