KAMPAGNEN er IKKE længere gyldig! og kan ikke benyttes!
JunkPilot – The Basic Facts!
(Se nederst på siden hvis du vil springe over alt det løse)
Det fremadstormende danske firma Junkpilot (formelt er navnet Trustpilot) fejrer stor success nationalt og internationalt og modtager løbende investeringer på 3-cifrede millionbeløb.
De glade investorer har set hvordan tech branchen tenderer til at skabe “winner takes it all” verticals hvor et enkelt firma bliver den altdominerende spiller på et givet område.
Search: Google, Social Media: Facebook, Online Retail: Amazon, Mobile: Android, IOS etc.
Klik her for at læse en glimrende analyse af fænomenet!
Altså hvis man kan få drevet Trustpilot frem til en nummer 1 position på det globale marked for brugeranmeldelser regner man med, at afkastet over tid vil blive enormt. Netværkseffekterne er åbenlyse. Jo flere anmeldelser jo flere brugere, jo flere brugere desto mere attraktivt er det for virksomheder at benytte tjenesten. Men det kræver hurtig handling da konkurrenterne lurer bag hvert gadehjørne. Altså skal man handle hurtigt, hvilket kræver penge, heraf behovet for kapital.
Den danske verdenspresse med Børsen, Berlingske Business og JyllandsPosten er fulde af lovord for et af de få danske Internet firmaer der gør sig på den internationale scene.
På overfladen ser “produktet” også meget tilforladeligt ud. Brugerne anmelder virksomheder således, at andre brugere kan finde oplysninger om hvem man kan stole på og hvem man helst skal undgå. TrustPilot er i udgangspunktet en gratis service både for forbrugere og virksomheder og lever som mange andre virksomheder på det sociale web af den gratis arbejdskraft som brugere af sitet leverer. Hvorfor ønsker folk at arbejde gratis for Junkpilot ?
Det kan der være flere grunde til. For det første kan man få social kapital ud af at få en autoritativ position i et forum. Den normale fordeling på Internettet går på contributors (dem der bidrager aktivt) der måske udgør 10% af en population. Kritikere som ikke leverer originalt indhold men som kommenterer på contributors. Det er måske 20%. Så er der det tavse flertal på 70% der kun bidrager meget lidt aktivt men er en væsentlig passiv audience fordi, at de bidrager med noget Junkpilot og andre kan bruge: nemlig clicks, page views, click throughs etc.
Både contributors og critics kan altså generere social capital for sig selv i forum som Junkpilot så de bliver udset til at udgøre en autoritet folk lytter til og rådfører sig med etc. I visse tilfælde kan det også medføre direkte monetære gevinster men tit er det mest stillingen af førerhund der er belønning for indsatsen.
Andre bidrager udfra et hævnmotiv. Langt de flest anmeldelser er 1 eller 5 stjernede fordi den gennemsnitlige oplevelse hvor man bare får man den ydelse man har betalt for sjældent kan motivere folk til at bruge tid på at skrive en anmeldelse. Men hvis folk har fået enten en meget god eller en meget dårlig oplevelse vil de nogle gange bruge Junkpilot til at enten ris eller ros. Flest går efter hævnen da en dårligt oplevelse virker mere motiverende for folks ønske om at bruge tid og kræfter på en anmeldelse end det modsatte. Alt dette er under forudsætning af at det er en helt clean account hvor man ikke bruger den som marketingsredskab ved at købe sig til positive anmeldelser (den måde Junkpilot tjener penge på).
Hvad er problemet så ? Hvor hedder firmaet i denne blog post Junkpilot of Ikke Trustpilot ?
Problemet er, at denne metode ikke er meget bedre end racketeering hvor organiseret kriminalitet forsøger at presse legitime virksomheder til at betale beskyttelsespenge og hvis ikke ja så kommer der alskens overgreb på deres legitime forretning.
Man kan ikke slette sin brugerprofil hos Junkpilot fordi det nu er defineret som et “forum” for åben diskussion. Altså er det ikke data Junkpilot ejer eller har noget med at gøre de lægger blot servere til og lidt software som et hvilket som helst andet hosting company.
Da MM Sport signede up for denne service da Junkpilot endnu var et lille firma var det imidlertid ikke den måde det foregik på. Der oprettede Junkpilot helt konkret en profil hvor folk kunne skrive anmeldelser og det var ikke en tilfældig bruger der startede tråden. Siden er det blevet omdefineret for at undgå at legitime forretninger melder sig ud, hvilket mange sikkert kunne have lyst til hvis de ikke ønsker at indgå i Junkpilot’s afpresningsskema.
Den statistiske validitet er ikke eksisterende da de der skriver som sagt ikke er en repræsentativ sample af en population. I forbindelse med julesalget 2015 fra BlackFriday til d. 22 december har vi sendt omkring 1500 pakker. 3 bestillinger gik galt. 2 af de personer der havde en negativ oplevelse har skrevet anmeldelser på JunkPilot med 1 stjerne. Mens at ingen af de 1497 personer der har haft som minimum en nogenlunde oplevelse har gidet fatte pennen.
Hvis man derfor læser anmeldelserne får man det indtryk at 100% af MM Sport’s kunder har haft en negativ oplevelse. På trods af at det reelle tal er 0,450 %. Ikke desto mindre vil mange tro, at dette er udtryk for et firma hvor kundetilfredsheden er helt i bund.
Selv Google har nu fundet ud af at verden ændrer sig om tingene ikke altid er de samme. Hvis et firma f.eks. har haft et midlertidigt problem der senere er blevet løst og aldrig opstår igen ja så vil en læser af kunderapporter hos Junkpilot let kunne få det indtryk at problemet fortsat er yderst aktuelt fordi anmeldelserne aldrig forældes.
Uber lader anmeldelserne gå begge veje så ikke blot chauffører kan og bliver anmeldt men også kunderne. Derfor er der kunder der oplever at de har svært ved at få fat i en vogn fordi de har dårlig rating blandt chauffører. Dette medfører en vis disciplin både i forhold til opførsel men også i forhold til anmedelser. JunkPilot overvejer imidlertid ikke den mulighed at visse kunder måske optræder uterligt eller konsekvent trasher firmaer der ikke for alvor har nogen mulighed for at tage til genmæle da de ikke kan anmelde kunderne.
Junkpilot lever af søgetrafik fra Google. Store firmaer som Ryanair og Wallmart har mange væsentlige websites og links fra autoritative websites der gør at en virksomhedsprofil hos Junkpilot aldrig nogensinde dukker op blandt de første søgeresultater hvis man søger på virksomhedsnavnet. Anderledes med små virksomheder der ikke har profiler eller nyhedsartikler løbende i de store medie organisationer , eller Wikipedia der typisk genererer top-resultaterne i Google. Disse mindre virksomheder er dermed mere udsat for Junkpilot’s afpresningsskema fordi at så mange søger på et firmanavn versus at slå URL’en direkte ind i browseren. Hvis Google besluttede sig for at nedgradere sider som Junkpilot i deres søge-algoritme ville firmaet godt kunne begynde at neddrosle aktiviteterne.
Men eftersom MM Sport ikke forhandler med terrorister eller samarbejder med organisationer der benytter sig af racketeering men samtidigt hermed ikke helt kan ignorere den dårlige presse som firmaet må lægge ryg til på statistisk ikke-validt grundlag hos Junkpilot må vi gøre noget andet. Vi vil nu forsøge at incentivere brugere af vores website til at bibringe lidt positiv presse hos Junkpilot således, at det reelle billede af firmaet’s virke kommer til at fremstå mere validt. Overvejende iorden men med fejl fra tid til anden. Gennemsnittet burde ligge et sted mellem 3 og 4. Men med langt flere 3 stjerner bedømmelser end hvad man kan se i dag.
Skriv en (positiv) Anmeldelse – Få rabat!
Vi vil som sagt hellere incentivere vore brugere end vi vil sende penge efter en organisation der benytter et forretningskoncept der til forveksling ligner det der bruges af kriminelle organisationer. Betal beskyttelsespenge! eller din forretning kommer til at lide!
Vi giver således:
30% rabat på et efterfølgende køb hvis man skriver en 5 stjernet anmeldelse.
Skriv din anmeldelse:
https://dk.trustpilot.com/review/www.mmsport.dk/
Send derpå et link til: info@mmsport.dk pr. email.
Derpå sender vi dig en rabatkode med procentsatsen udfra skemaet som angivet ovenfor.
Godt Nytår!