Konkurrence!
Vi søger en person/en gruppe der kan designe et butikskoncept for vores idfootballdesk.com fodboldforretning.
Navnet er meget indikativt for hvad det er brandet vil tilbyde.
ID betyder identity og er industri standard’en for produkter der personaliseres efter kunden’s ønsker.
football går på at udvalget ikke er generel sportsbeklædning men meget konkret fodboldrelateret.
desk refererer til den opsætning i butikken hvor selve personaliseringen af et stykke beklædning kan finde sted. For at påsætte et transfer tryk eller et logo har man brug for en varmepresser. Af sikkerhedsmæssige og af praktiske hensyn skal en sådan helst være afskærmet. For eksempel bag en disk.
En disk eller et bord har desuden den ekstra symbolik at det er sted hvorom mennesker mødes og hvor diskusioner , møder , aftaler , social konversation. Vi inviterer altså til interaktion med kunderne både via dialog og via deres indflydelse hvordan produktet bliver udformet.
Man kan ikke åbne et IT magasin uden at læse om Apple. Hvad der måske er mindre kendt er at Apple for så vidt også har revolutioneret detail forretningen. Steve Jobs satsede på i år 2000 hvor alt ellers handlede om at fysiske butikker var på vej til at uddø og at al detail handel ville foregå online, at den fysiske butik også fremover ville spille en afgørende rolle. Jobs mente det var væsentligt at folk kunne komme ind i en Apple forretning og føle og se den fysiske vare og at man havde mulighed for at interagere med vel-uddannet butikspersonale. I dag er Apple den forretning der omsætter for mest pr. ansat i verden. Hvad der svarer til 2,5 DKK mio. årligt. Hvordan er Apple stores så indrettet ? Tja med store åbne vinduepartier , symmetriske gangarealer og . . . . borde hvor man kan stå og prøve produktet og diskutere med ansatte eller venner man har med. Bordet har altså en ganske central placering i Apple stores.
Men tilbage til sagen!
I vores katalog 12/13 har vi forsøgt at arbejde med et system for hvordan de forskellige producenter af tryk bliver organiseret og præsenteret så de fremstår som selvstændige brands og ikke blot som usynlige medhjælpere til adidas og Nike etc.
Man kunne eventuelt arbejde videre med de farvekoder der bruges i kataloget og den organisering af produkterne også i forhold til indretning af en fysisk butik.
Deko Graphics – blå
Sipesa – gul
Sporting ID – grøn
Stilscreen – rød
Men det er på ingen måde et bundet oplæg. Blot en redegørelse til forklaring og til inspiration.
På wikipedia har man også en entry der forklarer nogle af de elementer der typisk tages op til overvejelse:
Læs Wikipedia om Retail Design
Hvilke elementer SKAL så indgå ?
IT:
Hvilke teknologiske hjælpemidler skal være til stede i den fysiske butik og hvad skal deres rolle være.
Hvordan skal web og mobile samt tryk publikationer integreres med den fysiske butik ?
Hvilket POS system skal man benytte og hvorfor ? Herunder overvejelse af hvordan nye pengeløse betalingsformer eventuelt kan integreres.
Merchandising:
Hvilke varer skal indgå i udvalget ?
Hvordan skal de præsenteres ?
Hvor skal de forefindes i lokalet ?
Visual Identity:
Hvilke visuelle effekter skal der være ved produkt skilte ?
Hvilke bannere eller plakater skal der være in-store ?
Personalization desk:
Hvordan skal området med en tryk maskine indrettes mht. sikkerhed , flow , funktionalitet, adgang og kommunikation ?
Hvilke møbler , hvilken trykpresse skal man vælge for gode arbejdesforhold, go’ kunde adgang og en stylish indretning ?
forskellige producenter af trykmaskiner:
transmatic
siser
euronics
Ambience / stemning / atmosfære:
Hvordan skaber man en cool forretning. Hvilke elementer af lyd, lys , visuel branding skal der indgå for at skabe et innovativt og cool butiksmiljø ?
Diverse:
Der findes muligvis andre perspektiver der kan være relevante men som ikke er nævnt her. De må / skal selvfølgelig gerne inddrages.
Implementering:
Proto-typen til konceptet vil blive implementeret i vores cirka 35 km2 store butikslokale i Randers C.
Men der er for så vidt ikke nogen særlig begrænsning i forhold til antal kvadratmeter. Kun at man skal forestille sig at konceptet kan blive rullet ud som en store in store eller som en selvstændig enhed i malls eller bymidter hvor kvadratmeter priserne jo er høje. Så mindre er mere mht. antal km2 og at få pladsen til at række så langt som muligt.
Hvordan deltager man ?
Send en side med et oplæg til hvordan du vil gribe sagen an. En slags prototype, et oplæg, et draft.
Vi vil gerne modtage din besvarelse ca. d. 14 december.
vi udpeger på grundlag af de forskellige besvarelser så en vinder.
Vinderen vil herefter udvikle konceptet i detaljer og levere et færdigt koncept.
Præmier:
1. præmie er 5000 DKK
2. præmie er et gavekort på 750 kr. (100 Euros) til mmsport.dk (bliver udloddet efter første runde og udfra de forskellige drafts.
3. præmie er en fodboldtrøje efter eget valg fra mmsport.dk (bliver udloddet efter første runde og udfra de forskellige drafts.