Liverpool FC hjemmebane shorts og strømper 2011/12

 Af MM Sport Liverpool ambassadør Casper Hagen

 

For at fuldende billedet og drømmen, skal man selvfølgelig investere i et par shorts og strømper til ens hjemmebanetrøje, når man nu alligevel har investeret i en sådan. Der er her tale om et produkt i meget høj kvalitet. Shortsene er utroligt lækre at have på, godt nok udført i 100 % polyester, men med den note, at det er Adidas specielle produkt ”Climacool”, som smyger sig om lårene og giver masser af plads til at spille fodbold i. ”Climacool” produktet er designet til at give brugeren høj funktionalitet, ligesom fugt og ventilationsevnen i stoffet ifølge Adidas er uovertruffen. Der må jeg simpelthen give Adidas ret, de er en fornøjelse at spille i, også selvom de kun er brugt til indendørs brug.

Selve shortsene er naturligvis røde med de klassiske tre hvide Adidas striber syet på langs siderne. Og langs er egentlig en god betegnelse, for shortsene er meget lange, så lange, så de går til lige over knæene. Og det er selvfølgelig rigtig retro, ikke retro i den forstand fra de stramtsiddende 70’er shorts, men retro-retro tilbage fra de glade 20’ere eller 30’ere! Men allerede i forrige sæsons shorts var tendensen klar: Shortsene skal være lange og dække hele låret.

 

Liverpool hjemme shorts 10-12 Liverpool hjemme shorts 10-12 bagside

 

 

Bag på shortsene, lige under elastikken rundt om livet, findes et fintmasket stof, så åndbarheden er her yderligere sat op. Lidt utraditionelt ses det klassiske Adidas logo vævet ind bagerst på venstre side, ligesom Climacool logoet pryder højre side bagtil. Shortsenes afsluttes flot med en gylden kant nederst på lårene, både foran og bagpå. Liverpools logo (Crest), med Liverbird, Eternal flame og Shankly Gates ”You’ll Never Walk Alone”, sidder foran og nederst på højre lår, mens der så er plads til et tryk i form af et tal på venstre side af låret.

Et officielt hologram inderst i buksen bekræfter autensiteten, ligesom en gylden elastiksnor omkring livet, dog inderst, fuldender et par lækre og indbydende shorts. Alt i alt er det er toplækkert produkt, som det spillende fodboldfolk vil få glæde af. Men også som afslappende fritidsshorts vil de uden problemer kunne bruges.

 

Liverpool hjemme shorts look inside

 

 

Strømperne er ligeså klassiske som shortsene, udført i 99 % nylon og 1 % elastan, hvilket gør dem bløde og utroligt nemme at iføre sig. Omkring anklen er stoffet ekstra tætvævet, hvilket gør det nemmere at holde en benskinne på plads, ligesom der omkring selve foden, også ses mere tætvævet, hvilket gør, at strømpen sidder som støbt på foden. Omkring øverste del af tæerne er der bløde søm, som ikke kan genere på nogen måde. Et gæt er, at der er lyttet og skævet til de erfaringer der er fulgt med i udviklingen af løbestrømper, hvilket er meget naturligt. Det er jo et par strømper, der skal arbejdes i uden generende sømme m.m.

 

Liverpool hjemme strømper LiverBird Liverpool hjemme strømper adidas logo

 

 

Strømperne er selvfølgelig røde, med det klassiske 3 hvide Adidas striber foroven, ligesom der ca. midt på strømpen er vævet en gylden Liverbird, magen til den Liverbird som kunne ses på 70’er trøje. Og netop 70’erne var jo et årti, hvor Liverpool tog alle med storm, så netop denne detalje kan måske få storheden tilbage til klubben med de store drømme og den glorværdige historie. Det giver i hvert fald et stolt tilhørsforhold at iføre sig hele sættet, og når kvaliteten af tøjet når de højder som Adidas her har produceret, så er der ingen der kan føle sig snydt….

 

Casper Hagen

Liverpool FC Ambassadør

Leave a Reply