MM Sport Strategi Konkurrence 3 – The Quest for Global Dominance – Fra lokal til Global (eller Glokal) men hvordan?

 

Baggrund: Det samlede marked for fodboldartikler på globalt plan beløber sig måske til omkring 5,5 mia USD$. Det samlede marked for sportsartikler ligger måske på omkring 100 mia USD$ mens det samlede marked for fan artikler måske ligger på omkring 15 mia USD$. Fodbold er verdens største og mest populære sportsgren men altså ikke den mest lukrative når der gælder om at sælge merchandise. I denne sammenhæng er det især USA der trækker både hvad angår de professionelle ligaer (major leagues) som NFL, NBA, NHL og MLB – andre individuelle sportsgrene som NASCAR , og mindre hold sportsgrene som MLS og WNBA men også college sports (især NCAAF og NCAAB) og sågar high school sælger store mængder af merchandise på licens.

USA har mere eller mindre opfundet hele markedet for sports merchandise og først midt i firserne begyndte man for alvor at dyrke dette i Europa hvor det først startede i England hvor man inspireret af USA tænkte at dette kunne man også lave her.

Imidlertid er USA et land med ét marked og en liga for hver af de store sportsgrene. Og sport er ikke kun fodbold men der er altså 4 store ligaer (major leagues) + soccer + college + diverse individuelle sportsgrene og diverse niche sportsgrene. Altså et meget mere omfattende program end man ser i Europa.

Europa: Hos de europæiske fodboldklubber er fodboldtrøjer den suverænt vigtigste fanartikel. På trods af at fodboldsporten er global og hundredevis af millioner følger Champions League ja så sælger selv de største klubber typisk kun mellem 500 k og 1 mio trøjer globalt. Mens måske Real Madrid og FC Barcelona kan snige sig op omkring 1,5 mio måske sågar 2 mio i et særligt godt år. Kurven er dog stigende så the new normal er måske snarere 1,5 mio end 1 mio for Barca og RM. Langt de fleste trøjer fra samtlige store klubber sælges på hjemmemarkedet og kun ganske få klubber har noget særligt salg uden for hjemlandet på trods af den store interesse globalt for sporten. Igen må FC Barcelona og Real Madrid sammen med Man Utd nævnes som de klubber med mest tække internationalt. Liverpool kunne måske sælge 20000 trøjer i DK på et godt år. Men i de fleste andre lande vil tallet være lavere. Udover de absolutte topklubber er markedet ikke hverken internationalt eller nationalt men snarere lokalt og højst regionalt.

Verden: I Latinamerika  har man sine egne klubber som følges tæt. I USA har man en lang tradition for egne hold i de traditionelle sportsgrene som football, basketball og baseball. I Asien er der problemer med copyrights og der findes mange kopivarer i omløb mens, at et land som Japan også har egne hold og en stærk interesse for baseball. I Europa selv findes der stærke nationale ligaer med store klubber i de store lande og få tyskere, franskmænd, spaniere, englændere, italienere, tyrkere interesserer sig for hvad der foregår udenfor egne grænser. Den stærkeste driver i den sammenhæng er vis f.eks. en Ballack går til Chelsea eller en Raul til Schalke ja så kommer der den vej rundt en vis interesse for en udenlandsk klub eller en liga.

Derfor er det på sin vis paradoksalt, at man har en enorm global interesse for fodbold, en europæisk turnering som Champions League der følges tæt globalt, og folk der bekender sig som fans til Barca , Madrid , Man Utd mv. i en række lande – men at stort set al merchandise salg foregår lokalt. Real Madrid har nogle stores rundt omkring i Madrid men ikke andre steder. Samme gælder for andre klubber. Andre globale brands ville nok typisk ikke være så beskedne. McD har over 30000 outlets globalt. Apple stores findes i de fleste metropoler på alle 6 kontinenter.

 

Strategi Udfording 3

Med den baggrund kommer så udfordringen.

Hvordan kan en europæisk topklub som AC Milan , FC Bayern, Chelsea FC, Real Madrid, OM Marseille etc. øge deres salg af merchandise globalt ? i forhold til den problemstilling skitseret ovenfor. Naturligvis spiller sportsudrustnings firmaet også en væsentlig rolle i denne sammenhæng da adidas, Nike, Puma etc. jo har et globalt distributionssystem til rådighed og også kører marketing kampagner globalt. Der bliver altså tale om en kombination af klub og teknisk sponsor der tilsammen skal løfte opgaven med at sælge flere merchandise artikler til den fanskare der bor udenfor landets grænser og som typisk ikke vil komme forbi byen hvor en given klub residerer.

Hvordan kan man som europæisk topklub bryde ind på markeder ? hvor man aldrig spiller, ikke har nationale spillere i truppen og ikke har egne shops, og hvor sproget er et andet end det spillerne typisk taler.

Umiddelbart har man som fan behov for at kunne identificere sig med klub og spillere for at kunne føle et tilhørsforhold. Hvilket kan være svært for en kineser eller en indoneser der aldrig har været i Europa. Og hvad angår markeder i Sydamerika hvor identifikation måske er et mindre problem hvordan klarer man sig så i konkurrence med lokalte mastodonter som Flamengo og Corinthians i Brasilien og Boca Juniors og River Plate i Argentina ? Umiddelbart ikke nogen let opgave.

TV transmissioner af Premier League kampe og af Champions League kampe har vist sig at være et godt eksport produkt. TV og sport på TV  er jo ren underholdning og det kan kombineres med lokale reklamer der gør det både globalt og lokalt på samme tide. Med merchandising af fysiske artikler er sagen lidt mere kompliceret.

Så hvilken strategi kan europæiske topklubber i samarbejde med deres samarbejdspartner/sponsor af sportsudstyr (technical apparel sponsor) anvende for at udbrede og styrke brandet udenfor egne grænser, opdyrke og connecte med fans i udlandet og dermed øge salget af merchandise til fans fra andre lande ?

 

Præmier.

Førstepræmien er et par fodboldstøvler + en fodboldtrøje efter eget valg.

Andenpræmien er en fodboldtrøje efter eget valg.

Tredjepræmien er en fodboldtrøje efter eget valg fra et hvilket som helst andet brand end Nike og adidas.

 

Sidste afleveringsdato er Tirsdag d. 5. juni klokken 23:59.

Send din besvarelse til info @ mmsport . dk – med tekst Strategi 3 i emnefeltet. Så deltager du i konkurrencen om præmierne ovenfor. Husk at angive navn og kontaktoplysninger. Vinderne vil blive kontaktet pr. email.

 

Der er ikke nogen minimums eller maksimumslængde på besvarelsen. Kvalitet kan sjældent kvantifiseres hverken op eller ned.  De vindende bidrag publiceres på bloggen efterfølgende. Ligeledes vil andre værdige besvarelser blive publiceret også selvom de ikke kommer ind på top 3 listen.

 

 

 

Leave a Reply