Quiz Maj 2012 – Svar!
Hermed følger svarene så til den quiz der blev lanceret i maj 2012 og som udløb d. 31 maj ved midnat.
1. Hvor mange officielle replica fodboldtrøjer sælges der tilsammen om året på de 5 største europæiske markeder ?
a.) 1,3 mio
b.) 13 mio
c.) 33 mio
Svar: De største europæiske markeder for replica trøjer er England, Tyskland, Italien, Spanien og Frankrig og udenfor EU Tyrkiet og Rusland. I følge SportsMarkt et tysk konsulent firma bliver der i de 5 største markeder solgt cirka 13 millioner replica trøjer per sæson. Tallet kan naturligvis variere iforhold til om der er en stor slutrunde og om det kun er klubttrøjer eller landsholdstrøjer der tælles med.
2. Hvilket brand har haft kontrakt med alle 3 store Istanbul klubber (Fenerbahce, Galatasaray, Besiktas) på samme tid ?
a.) adidas
b.) Nike
c.) Puma
Svar: adidas! Havde en kort overgang både de store rivaler Fenerbahce og Gala + Besiktas. I dag spiller Besiktas i Puma. Fenerbahce spiller fortsat i adidas mens Nike har overtaget den måske største klub i tyrkisk fodbold Galatasaray. Det tyrkiske landshold spiller ligeledes fortsat i Nike.
3. Hvilken klub sælger flest brandede artikler når både trøjer, træningstøj og fritidstøj er medregnet ?
a.) FC Barcelona
b.) Liverpool
c.) Manchester United
Svar: FC Barcelona og Real Madrid regnes for at være de klubber der sælger flest trøjer ialt – måske mellem 1,5 og 2 mio. per år. Imidlertid er Liverpool den klub i følge SportMarkt der sælger flest brandede artikler i alt hvis også polo trøjer, træningsdragter mv. tælles med. Det samlede antal kan da komme op på omkring 8 mio. per sæson.
4. Hvor mange VM bolde (både replica og kampe bolde) blev der solgt i forbindelse med VM 2010 ?
a). 1,5 mio
b.) 15 mio
c.) 150 mio
Svar: I følge adidas solgte man omkring 15 mio bolde iforbindelse med VM slutrunden i Sydafrika 2010 på globalt plan.
5. Hvilket andet brand af sportstøj er ejer af det klassiske engelske fodbold brand Umbro ?
a). adidas
b.) Nike
c.) Puma
Svar. Det engelske firma Umbro kom for nogle år siden i store økonomiske problemer pga. en stor nedgang i salget. Derefter valgte man at sælge firmaet til Nike. Blandt ejerne af firmaet var også engelske detailkæder som Sportsdirect og JB Sports.
6. Li Ning fra Kina er kendt i Europa som sponsor af Sevilla og Espanyol – men på det kinesiske hjemmemarked er man da nummer 1 , 2 eller 3 i samlet salg af sportstøj?
a). 1
b). 2
c). 3
I følge det tyske erhvervsmagasin Handelsblatt ja så var Li Ning i år 2010 rent faktisk større end adidas på det kinesiske marked. Nike er stadigvæk markedsførende men Li Ning havde altså taget andenpladsen fra adidas blandt ved at åbne butikker i en række mindre byer og dermed have langt flere butikker og dække et større marked end både adidas og Nike der primært satser på storbyerne.
7. Hvilket brand har flest hold med til EM 2012 i fodbold ?
a). adidas
b). Nike
c). Puma
Svar: Kun 4 brands har hold med ved EM. Udover de 3 nævnte er der også Umbro. adidas tager prisen med flest hold da de har 6 hold med. Nike er nummer 2 med 5 hold. Umbro har 3 og Puma 2.
8. Hvor meget er salget af fodboldtrøjer steget med mellem år 2000 og år 2010 i Bundesligaen i procent ?
a.) 10%
b.) 50%
c.) 100%
Svar: Salget steg intet mindre end 100%. Specielt efter VM i Tyskland 2006 er interessen for fodbold steget markant. Men de sidste 10 år har kurven været pænt stigende hele vejen også inden VM i 2006. En af de ting man har haft succes med for at øge interessen og dermed også salget er et stigende engagement af kvinder som fans. Tilskuerfremgangen skyldes således stort set udelukkende at der er begyndt at komme flere kvinder på stadiums.
9. I USA spiller alle hold typisk i samme brand i en liga. NFL= Nike og NBA = adidas. Men den amerikanske liga for pro fodbold MLS Major League Soccer hvilken tøjsponsor har denne liga ?
a.) adidas
b.) Nike
c.) Reebok
Svar: MLS har kontrakt med adidas således alle hold i den amerikanske professionelle liga spiller adidas. adidas har også kontrakt med NBA – den professionelle basketball turnering i USA.
10. Da Cristiano Ronaldo startede med at spille på landsholdet var nummer 7 optaget af Figo. Hvilket nummer fik han istedet ?
a.) 10
b.) 17
c.) 27
Svar: Cristiano Ronaldo måtte starte med nummer 17. Da Figo stoppede på landsholdet kunne han så overtage nummer 7. I Manchester United blev nummer 7 ledigt da Beckham rejste til Real Madrid og Ronaldo kunne så overtage det legendariske nummer 7 i United der.
11. Da David Beckham skiftede fra Man Utd til Real Madrid var nummer 7 optaget af Raul Gonzales. Hvilket nummer fik han istedet ?
a.) 10
b.) 17
c.) 23
Svar. David Beckham fik nummer 23. Man gjorde sig en del overvejelser om hvilket nummer han skulle have men tilsidst endte det med at det blev nummer 23 som man fandt værdigt til at skulle tjene den engelske superstjerne.
12. Og Hvorfor ?
a.) En tidligere Real Madrid legende havde båret dette nummer og man ville udvise en særlig ære overfor Beckham ved at tildele ham dette nummer.
b.) Man valgte Michael Jordan’s nummer fra dagene i Chicago Bulls “23” for at udsende et signal om at man havde at gøre med en af de største indenfor sport(en).
c.) Der var kun et nummer ledigt i truppen mellem 1 og 24 og derfor gav det sig selv hvilket nummer Beckham skulle have.
Svar: b. Michael Jordan og nummer 23 fra Chicago Bulls dagene var inspirationskilden for valget af rygnummer til Beckham.
13. Lionel Messi spiller i øjeblikket med nummer 10 for FC Barcelona. Men hvor mange forskellige numre har Messi spillet med for Barca’s førstehold ?
a.) 1
b.) 3
c.) 5
Svar: 3. Messi startede med nummer 30. Blev så flyttet ned til nummer 19 og da Ronaldinho forlod klubben blev han så ophøjet til nummer 10. Et legendarisk nummer for en argentiner – yeap you guessed it! Maradona optrådte med netop dette nummer.
14. Nike startede sent med at producere fodboldudstyr. Først midt i halvfemserne gik man målrettet efter at komme ind på markedet for fodboldudstyr. Men hvor meget omsætter Nike for globalt af fodboldudstyr 15 år senere ?
a. 200 mio USD$
b. 2 mia. USD$
c. 20 mia USD$
Svar: Nike omsætter for ca. 20 mia USD$ på globalt plan. cirka 10% af omsætningen hentes fra fodbold altså 2 mia USD$. Fodbolden’s andel af omsætningen af den tyske sportsbranche (sikkert det samme for DK) ligger også på cirka 10-11%. Den globale fodboldindustri sælger for cirka 5,5 mia USD. adidas med lidt over 2 mia $ og Nike med cirka 2 mia $ er de suverænt største aktører.
15. Hvilken af følgende klubber har aldrig spillet i det italienske mærke Kappa ?
a. AC Milan
b. FC Barcelona
c. Juventus
Svar. AC Milan er et italiensk hold der blandt andet har optrådt i Lotto men ikke i Kappa. Kappa kommer fra Torino og havde i mange år Juventus indtil Nike overtog holdet. FC Barcelona har ligeledes spillet i Kappa men også her kom Nike på banen og overtog den katalanske storklub.
Korrektion. Rent faktisk har AC Milan spillet i Kappa i årene 1986-1990. Derfor må dette spørgsmål udgå da de 3 svarmuligheder ikke giver mulighed for at angive det rigtige svar. Beklager fejlen ). Man kunne måske tro der var tale om et trick spørgsmål men vi må nok gå til bekendelse og medgive at der var tale om en decideret fejl.
16. Borrusia Dortmund var en af de første fodboldklubber som Nike tegnede kontrakt med. Siden har BVB spillet i Kappa men fra sæsonen 2012/13 skifter man igen. Hvem er ny tøjsponsor ?
a. adidas
b. Puma
c. Macron
Svar: Puma. Puma har skiftet lidt rundt på porteføljen af klubber. I Italien har man byttet Lazio ud for Palermo. I Spanien har man opgivet Villarreal. I England har man overladt Tottenham til Under Armour. Men istedet har man så fået den næststørste klub i Tyskland BVB.
17. Liverpool skifter til Warrior fra adidas pr. 1 juni 2012. Warrior er ejet af et brand vis sko var yndede af Steve Jobs fra Apple. Hvilket amerikansk brand er der tale om ?
a. Nike
b. New Balance
c. Under Armour
Svar: New Balance fra Boston er selskabet der ejer Warrior.
18. adidas leverer ikke blot udstyr til denne klub men ejer også 10% af aktierne i klubben. Men hvilken klub drejer det sig om ?
a. FC Bayern
b. Chelsea FC
c. AC Milan
d. Real Madrid
Svar. FC Bayern München. Begge firmaer kommer fra Bayern og har i mange år haft tætte forbindelser. For at styrke samarbejdet og integrere firmaerne endnu tættere har man så valgt at lade adidas eje en del af FC Bayern.
19. Da Maradona tryllede for Argentina ved VM 1986 spillede han i en trøje fra et brand der er knapt så tæt forbundet med fodbold som de gængse adidas, Puma etc. Hvilket mærke var det ?
a. Sergio Tacchini
b. Le Coq Sportif
c. Lacoste
Svar. Le Coq Sportif var tidligere aktiv i fodbold med engagementer med f.eks. Everton og Man City. På det seneste er firmaet imidlertid forsvundet noget udaf fodboldsporten.
20. Hvad hed den officielle VM kampbold til VM 1982 i Spanien ?
a. Samba
b. Tango
c. Salsa
Bolden ved VM 1978 hed Tango. VM 1978 var i Argentina altså et logisk navn. Denne bold kom også til Spanien ved VM 1982.
21. Den måske bedste basketball spiller i NBA i år 2012 Le Bron James går også op i fodbold og ejer sågar en lille del af en engelsk Premier League klub, men hvilken ?
a. Arsenal
b. Liverpool
c. Tottenham
Svar. LeBron James ejer en begrænset del af Liverpool FC. Hans manager er involveret i det nye ejerskab af Liverpool FC og syntes så også at en af hans andre klienter Lebron kunne involvere sig i fodboldforretningen. Om det er en god investering på tiden så vise )
22. Rafael Nadal kommer fra Mallorca der regnes som del af det katalanske område hvor også Barcelona er med. Nadal ejer en del af RSC Mallorca for at støtte klubben fra sin hjemregion. Men hvilken klub holder han med som fan ?
a. FC Barcelona
b. RSC Mallorca
c. Real Madrid
Svar: Uvidst hvorfor holder Rafa Nadal med Real Madrid og ses fra tid til anden på Bernabeu.
23. Barcelona målmand Victor Valdes har spillet med Nike målmandshandsker i mange sæsoner men er på det seneste skiftet til et mindre kendt brand fra et oversøisk land, hvilket ?
a. Penalty
b. Under Armour
c. Xtep
Svar. V. Valdes er nu kommet i Penalty handsker og støvler fra det brasilianske brand med begrænset udbredelse i Europa.
24. Puma har skrevet støvlekontrakt med en række prominente spillere på det seneste. Hvilken spiller er IKKE i Puma ?
a. Falcao
b. Fabregas
c. Iniesta
d. Kun Aguero
Svar. Andres Iniesta er frontfigur for den Nike støvle der hedder Control 360 og spiller altså ikke i Puma.
25. Hvilken klub sælger flest trøjer i Frankrig ?
a. Paris SG
b. OL Lyon
c. OM Marseille
Svar. Ikke entydigt. Det afhænger lidt af året. Derfor godtages både Lyon og Marseille som svar. Over en 10 års periode sælger Marseille formentlig flest trøjer men ikke hver sæson. Så da det ikke nævnes hvilket år der tænkes på ja så godtages både OM og OL. PSG bliver så måske i fremtiden en stor trøje sælger med det nye ejerskab og de nye store navne i klubben. Så hvis de sportslige resultater følger who knows . . .