Denne anmeldelse bliver en smule anderledes end de foregående jeg har lavet. Jeg har netop begyndt mine studier i Granada, som ligger i det sydlige Andalusien, hvor skal jeg være et halvt års tid. Derfor er dette en anmeldelse, som også giver et indblik i, hvordan fodbolden trives i Spanien netop nu.
At man er tilhænger af fodbold i Spanien, er ligeså normalt som trailertræk på biler i Jylland. Og det omvendte tilsvarende unormalt. Man bliver ikke spurgt om man kan lide fodbold, men derimod, hvem man holder med. Jeg svarer ofte lidt småtøvende og beklagende at jeg er Real Madrid tilhænger. Til trods for den enorme fanbase klubben har, må jeg erkende, at når jeg bevæger mig uden for den Castilianske højslette, så kan holdningerne om centralmagtens repræsentant nummer 1, være ret stærke. Men efter man har fået et par bandeord med på vejen om, hvordan Real Madrid stjæler alle talenter og TV-penge fra de andre klubber, så er alt godt og fodboldsnakken fortsætter. Fodbold er på alles læber og mediedækningen af fodbold er enorm i nyhederne, i aviserne og på diverse andre sociale medier. Men lige nu er fodbolden ikke det største samtaleemne i Spanien.
Vi er alle bevidste om krisen i Europa, som også har ramt hjemme i Danmark, men det er ret interessant at opleve hvor store forskellene er mellem Danmark og Spaniens situation. Til trods for, at de begge landes situation bliver betegnet som krise, så fornemmer man hurtigt at det står noget værre til hernede. Med skyhøje arbejdsløshedsprocenter og et skrøbeligt velfærdssystem er alle påvirket af situationen, selv dem der er i arbejde. Man oplever demonstrationer på hovedgaden eller foran en af de mange banker stort set dagligt. Jeg forhørte mig på et tidspunkt hos en demonstrant med en sort kiste på ryggen, hvor der stod; ”Hvil i fred, arbejdernes rettigheder”. Han forklarede, at man netop havde vedtaget en lov, som giver arbejdsgiverne lov til at skære i lønningerne og øge arbejdstiden uden varsel. I den forbindelse, vil jeg lige indskyde Mourinhos bemærkning fra i søndags, hvor han udtrykte en stor skuffelse over at kun 300 madridistas var mødt op til kampen mod Rayo Vallecano, der ligger lige uden for Madrid. Jeg tror dog ikke Mourinho er klar over, hvor dyrt det er, når Madrid og Barca kommer forbi og der er ikke mange familier lige nu der har råd til at bruge 4 x 80 € på at gå til fodbold. Derfor ser man desværre tit at der er mange tomme sæder pga. billetpriserne, som klubberne ikke tør sætte ned, da de er lige så presset økonomisk som alle andre. Men selvom det er svære tider for mange spaniere at få hverdagen til at hænge sammen, så er sporten langt fra glemt. Opmærksomheden omkring de spanske sportspræstationer er stadig enorm. Der bliver lagt en kæmpe ære og stolthed i, hvad de spanske atleter opnår og sporten fungerer blot i endnu større grad som et pusterum for de mange bekymringer den almindelige spanier har. Derfor bliver tapaskulturen dyrket i stor stil og det er nærmest underligt at se en fodboldkamp hjemme, når man kan gå hen på den lokale bar og drikke en cerveza og få sig lidt jamón til et symbolsk beløb på 1,5 €.
At glemme hverdagens bekymringer er også aktuelt for FC Barcelona, som i skrivende stund befinder sig hele 10 point efter Real Madrid i den hjemlige La liga. Et forspring ingen nogensinde har hentet i den spanske ligas historie og derfor er Madrid-pressen da også allerede godt i gang med at spørge deres læsere om, hvorvidt de foretrækker El pasillo (hvor modstander klapper mesterholdet på banen) eller El alirón (hvor man vinder mesterskabet som resultat af kampen), når man skal møde Barcelona 4 kampe inden turneringen slutter. En, efter min mening, total mangel på respekt overfor modstanderen og et hovmod der nemt kan stå for fald, når man ser på fodboldhistorien mærkelige op- og nedture. Ikke desto mindre, så er forspringet enormt og Guardiola har da også udtalt at ligaen ikke kan vindes, men de fortsætter for at bevare niveauet i de turneringer, hvor de fortsat er med. Derfor er drømmenes turnering, Champions League, det absolutte fokus for begge klubber og rivaliseringen er hermed flyttet ud i Europa.
Lige netop Champions League er også det, vi skal se på i denne anmeldelse.
Turneringen er netop gået i gang efter julepausen og man er i fuld gang med at afvikle 1/8 finalerne rundt omkring i Europa. Champions League, et cirkus der indtager alle byer, der fortsat er med i turneringen. Alle facader på stadions og træningsanlæg bliver tapetseret med CL-logoer og de sædvanlige sponsorer, for at gøre opmærksom på, at det ikke er nogen almindelig ligakamp der skal spilles. Det bringer mig videre til denne måneds produkt, som er endnu et led i CL-tapetet, for det er ikke kun stadions der bliver pyntet, spillerne selv får også en speciel beklædning i anledning af CL kampene. Man har designet en kollektion udelukkende til denne turnering og her ser vi på en træningstrøje, som spillerne bruger i trænings-sessionerne op til kampdagen. Rent materialemæssigt er den magen til en spilletrøje, da det også er Climacool stof, så kvaliteten er helt i top. Rent designmæssigt er der som sagt lavet en helt ny kollektion, hvor man har lavet lidt om i snittet og farverne, således at man hovedsageligt har sort, mørkeblå og lyseblå i kollektionen.
 |
Rent æstetisk synes jeg, at det er en rigtig flot trøje, men da alle kan se trøjen og danne sig sin egen mening om udseendet, så vil jeg ikke gå mere ind i den deskriptive analyse. Derimod synes jeg det er interessant at se på, hvad der skulle få en til at købe sådan en trøje som denne eller generelt CL-produkterne.
I denne sammenhæng er det naturligvis en vigtig faktor at Champions League er den største turnering i verden og derfor som udgangspunkt har en kæmpe værdi i sig selv. Men en anden vigtig faktor, som jeg også har nævnt tidligere, er de sociale medier. Hvis man følger Real Madrid tæt, så kan man se, hvordan spillerne er med til at promovere disse produkter. Se f.eks. Casillas der lægger billeder ud på facebook af ham og de andre spillere i flyet på vej til kampen i Moskva, hvor de selvfølgelig alle sammen har CL-trøjer på.
 |
 |
 |
Der bliver afholdt store pressekonferencer, hvor Mourinho har sin CL-polo på. Alle vegne, hvor spillerne bliver set i tidsrummet fra deres sidste ligakamp og indtil CL-kampene, bliver de kun fotograferet i CL-merchandise. Jeg tror, at den massive eksponering via medierne og turneringens betydning i sig selv, er afgørende for om man f.eks. vælger en træningstrøje der bliver anvendt i La Liga eller dem der bliver brugt i CL. Men en anden faktor er også, hvordan det givne hold klarer sig i CL. F.eks. Liverpool der havde stor succes i CL for et par år siden, men klarede sig knap så godt i ligaen. I det tilfælde, tror jeg at man solgte rigtig meget CL-merchandise, fordi at det gav muligheden for at fokuserer og fremvise den specifikke succes man havde opnået i lige netop Champions League. På den måde kan det være med til at fortælle en historie man ønsker at huske, ligesom salget af Real Madrid CL-trøjer med 10-tallet på ryggen vil blive solgt i millionvis, når de på et tidspunkt vinder den… Dette kombineret med denne forholdsvis nye dimension af sociale medier, hvor Casillas blandt andre fortæller små historier fra hverdagen som fodboldspiller i Real Madrid iført diverse trøjer er med til at tillægge trøjerne en yderligere identificeringsværdi for os købere, hvilket jo dybest set er essensen i det at gå i fodboldtrøjer som ægte fan.