Categories
FIFA WC | UEFA EURO

Brasilien udebane trøje 2012-14

 Brasilien udebane trøje 2012-14

Brasilien skal spille VM på hjemmebane i 2014. Holdet skal derfor ikke ud i kvalifikationskampe frem mod VM 2014. Copa America blev afholdt i 2011 i Argentina så det skal heller ikke afholdes igen foreløbigt. Så der er derfor ikke nogen særlig grund til at lancere ny trøje. Men når nu alle andre Nike landshold får nye trøjer ja så har man også bestemt at Brasilien skal have ny trøje. Og det har man så fået. Denne gang som sædvanelig blå med lidt gult.

 

Brasilien udebane trøje 2012-14

Trykket der hører til trøjen er ikke overraskende gult. Består af et lille frontnummer og et stort rygnummer.

Før VM 2014 vil der dog helt sikkert blive lanceret en ny trøje så denne her kollektion i 2012 bliver blot en ventetrøje før braget på hjemmebane i år 2012.

 Trykket til trøjen er guld farvet. Forventningerne i Brasilien bliver helt sikkert bygget op frem mod VM og en af de bærende spillere til slutrunden i 2014 bliver helt sikkert det seneste nye stjerneskud Neymar.

 

Brasilien udebane trøje 2012-14 Neymar 11

 

 

 

 

Categories
FC Barcelona Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: FC Barcelona ude trøje 11-12

 

Anmeldelse af FC Barcelona udebanetrøje 2011/2012

af JBV 

 

Som FC Barcelona-fan er det altid med en vis portion spænding man venter på offentliggørelsen af den kommende sæsons spillertrøjer. Udebanetrøjerne har de sidste mange sæsoner haft en tendens til at være ganske opsigtsvækkende – godt illustreret ved den nærmest neon-laksefarvede 2009/2010-version, eller den forgangne sæsons mint-grøn. Derfor var der mange culés der var ét stort spørgsmålstegn, da rygterne om de nye trøjer begyndte at svirre – og i endnu højere grad da man endelig fandt ud af,  at Messi & co. Denne sæson skal bære en helt sort udebanetrøje.

 

 

FC Barcelona ude trøje 11-12 LFP badge

 

Ydermere er der jo også, for første gang, kommet en reel sponsor på trøjen, idet Barça har indgået en af fodboldhistoriens absolut største sponsoraftaler, og det således nu er Qatar Foundation der pryder trøjens front. Med andre ord har man ikke ligefrem tyet til sikre løsninger eller udpræget vanetænkning …og hvordan er det så gået?

 

I denne skribents optik er dette den mest elegante udebanetrøje længe, og det mere subtile udtryk gør, at trøjen, for mange, vil være brugbar i flere hverdagssituationer, hvor det eksempelvis ikke ville passe sig så godt at være i en af de tidligere, mere selvlysende varianter.

 

Jeg synes der er et fint overskud i designet, uden at det bliver kedeligt. På de billeder der har floreret, kan man ved første øjekast let få et indtryk af en lettere detalje-fattig trøje, men når man står med denne sag i hånden er billedet et andet.

De gode folk hos Nike har også denne gang været så venlige at “gemme” en lille stribe fine detaljer i designet, og som fan vil man med stor sandsynlighed nyde de unikke referencer til ens klub der er blevet plads til.

 

 

FC Barcelona klublogo ude trøje 11-12

 

For at starte indefra, på vrangen, så er der på indersiden af klubemblemet – der hvor fodboldhjertet banker – trykt ‘TOTS UNITS FEM FORÇA‘ med gul skrift. Disse ord stammer fra teksten til Barças klassiske klub-hymne, og betyder på catalansk “Vi er alle en forenet kraft”.

 

 

FC Barcelona badge på indersiden Tout Units Fem Forca

 

I nakken findes endnu et vigtigt symbol for klubben, her har man nemlig trykt Cataloniens gul- og rødstribede flag, Senyera. Dette vidner naturligvis om at FC Barcelona på sin vis har status som Cataloniens uofficielle landshold – og dette bringer os videre til næste punkt, for på nakkens inderside forefindes klubbens slogan més que un club – “mere end en klub” – og vidner om at denne klub står for mere end fodbold, og har stor betydning for cataloniernes selvforståelse.

 

 

FC Barcelona ude trøje 11-12 Senyera

 

Sidst men ikke mindst, er der heldigvis også blevet plads til Unicef-trykket denne sæson, som dog nu er at finde på trøjens bagside, under rygnummeret.

 

FC Barcelona ude trøje sponsor logo Unicef

 

Trøjens stof – selvfølgelig Nike’s Dri-Fit – er behageligt, føles meget let, og pasformen synes glimrende. Et påfund, som de sorte, rippede striber der løber ned langs ærmerne, giver også rigtig fin tekstur. Umiddelbart er eneste anke herfra, udover en længere diskussion om hvorvidt der burde være sponsor på trøjen, typografien man kan få trykt spillernavn og nummer med. Der er ikke så meget at sige til det, udover at det er en smagssag, og at jeg personligt bedre kunne lide de seneste sæsoners mere fyldige skrift.

 

 

FC Barcelona ude trøje Mes Que Un Club

 

Alt i alt vinder denne trøje dog virkelig ved selvsyn, og jeg ved allerede nu, med sikkerhed, at jeg vil komme til at bruge den meget!