Categories
Diverse Klubber . . .

Top 7 klubber i England

Den engelske Premier League er den suverænt førende liga i Europa. Men taler om top 5 ligaerne dvs. UK, DE, ES, IT og FR , men i virkeligheden er der England og så alle de andre.

Premier League startede i 1992/93 og i starten var der en top 2 med Man Utd og Arsenal som de førende klubber. Derpå begyndte man at tale om en top 4 med Man Utd, Arsenal, Liverpool samt Chelsea.

Endnu senere kom Manchester City og Tottenham også med i klubben så der nu var tale om en top 6. Leicester, West Ham , Everton m.fl. har periodisk også været oppe at snuse i toppen af ligaen.

Historisk er det klubber som Leeds , Nottingham Forest og Aston Villa der ligget langt frem.

Så hvis vi skal udpege 7 top-klubber historisk og nutidigt ja så må det blive Top 6 + Aston Villa. Dermed bliver der tale om en top 7.

Categories
Arsenal

Arsenal ambassadør fortæller

Arsenal Ambassadør taler om . . .

 

Men familien holder om ikke andet med Arsenal. 

 

-Hvorfor holder du med din nuværende klub ?

Jeg holdt egentlig med Allan Simonsen. Og Borussia M’Gladbach. Men da Liverpoool spillede finale mod dem i 1977 skiftede jeg.

 

-Hvis du skulle give din klub et godt råd – hvad ville det være ?

Hold på Dalgliesh.

 

-I den tid du har fulgt din favorit klub hvad har så været det absolutte lavpunkt ?

2 stk: Hver gang de smider åndssvage point mod bundhold. Da min søn på dengang fem år fortalte mig at han nok ikke var Liverpool-fan; han ville være Arsenal fan for de har en sej kanon. Liverpool har bare en åndssvag fugl.

 

-og højdepunktet ?

2 stk: 1986 FA Cup finalen “The Molby final” eller 2005 Champions League finalen mod Milan.

 

-Hvilken er din favorit trøje ?

En enkel rød hjemmetrøje uden allt mulig tjavs og striber og kontrastfarver.

 

-Da du var yngre – hvilken spiller drømte du at blive / hvem var din favorit spiller ?

Mølby, Rush, Dalgliesh eller Souness.

 

-Hvad er den største oplevelse du har haft med din favorit klub ?

2005 Champions League finalen mod Milan.

 

 

Læs herunder anmeldelserne af Arsenal produkter ved at klikke på links:

 

Arsenal udebane trøje 11-12 anmeldelse

 

Arsenal udebane shorts og strømper anmeldelse

 

Arsenal udebane minisæt små drenge anmeldelse

 

Arsenal hue og halstørklæde anmeldelse

 

Arsenal DVD anmeldelse

 

Arsenal bog på dansk anmeldelse

.

 

 

 

 

 

Categories
Arsenal Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Arsenal bog

Arsenal. Historien om the Gunners.

Af René Deichgræber, udgivet på Gyldendal, 2009. 222 sider

 Anmeldelse af Christian Ø. Heyde-Petersen



En historie om en fodboldklub kan forme sig som en lang liste af resultater, vundne turneringer og antallet af medaljer. Eller en historie kunne handle om folkene bag klubben – alle de mange trænere, ledere og stabsfolk og gartnere, osv. uden hvem der ganske enkelt ikke havde været en klub. Denne bog tager den lidt nemme løsning og fokuserer hovedsagligt på spillerne og de kampe de har deltaget i. Man kan undre sig over dette valg, for spillerne og deres bedrifter – eller mangle på sammen – er jo ganske velbeskrevne i forvejen.  Valget gør at der ikke er så mange vitaminer i bogen. Bogen er ganske enkelt en kronologisk ordnet række af nedslagspunkter på spillere og nogle få ledere i klubben. Det er en god måde at organisere stoffet på, men det er også en måde der let får bogen til at glide ind i den lange række af beretninger der er fortalt igen. Og igen. Og igen. Og dette valg vil også gøre, at mange hardcore fans nemt kan finde på at undre sig over nogle af de ting der er udeladt og undre sig over nogle af de andre ting der er inkluderet. Hvad laver Niklas Bendtner fx i en bog der gerne vil fortælle historien om the Gunners? Der er vel alt andet lige flere spillere der kunne trænge sig på til en plads i bogen end en angriber der mest har udmærket sig ved nogle spøjse støvler, et spøjst nummerskifte og 22 ligamål på 4 sæsoner? Ligeledes er det historiske i bogen ret hurtigt overstået til fordel for portrætter af spillere og ledere fra nyere tid. Det er nok ikke nogen dårlig ide af hensyn til læsbarheden, interessen og publikum, men det gør at man kan diskutere titlen på bogen – og om titel og indhold stemmer overens. John Jensen – en anden Arsenalspiller der nok heller ikke går over i historien gives også en del plads. Så det er en Arsenalhistorie set genne danske briller. Igen, det er også helt fint, men det ud fra titlen kunne man tro, at man købte en anden vare. Bogen er dog velskrevet og bygger på et kildemateriale, og der gives henvisninger til disse bagest i bogen. Endnu engang kan man så undre sig over valget: langt størstedelen af kilderne er danske formiddagsaviser. Ekstrabladet og BT er næppe gevaldigt gode kilder til ret meget andet end Bendtner-nyt i forbindelse med Arsenal, og når selv Wikipedia opgives som kilde, så er bogen næppe ”Historien om the Gunners”; men derfor kan den jo godt være en fin introduktion til emnet for danske nybegyndere og evt. knap så hardcore fans. Andre kan formentlig skaffe sig et bedre og større overblik ved selv at kigge på Wikipedia samt Arsenalfanfora på nettet, eller den righoldige litteratur på engelsk om Arsenal- Men kildekritikken til trods, så er der nogle gode anekdoter, nogle flotte billeder og mange detaljer om spillere og ledere. Så bogen er en rigtig fin gaveide til Arsenalfans der ikke har lyst til at give sig i kast med den meget righoldige litteratur eller som ikke vil give sig i kast med at læse på engelsk om Arsenal.

 

 

 

 

 

 

Categories
Arsenal Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Arsenal DVD

Anmeldelse: Arsenal vs Manchester Utd 1979 FA Cup Final 

af Arsenal ambassadør Christian Ø. Heyde-Petersen

 

 

Filmen er pakket i en æske sammen med et genoptryk af det originale ”Official Souvenir Programme” fra 1979. Æsken er i sort pap med plastiklåg, og selv om det kunne være en fin ide med indpakningen er materialevalget måske ikke så godt. En tur med PostDK giver nemt slidte, trykkede hjørner, og det trækker lidt fra helhedsindtrykket. Selve filmen ligger i den sædvanlige DVD-æske uden nogen booklet eller noget. Der gives de sædvanlige oplysninger på bagsiden af dvd-æsken om spilletid, osv. og så en introduktion til filmen og kampens forløb.

FA cup finaler var store ”i gamle dage”, altid på Wembley og med kongelige håndtrykkere. Billed- og lydsporet på DVDen ser ud til at være det originale, og der er ikke tekster eller andre lydspor. Det kan godt undre lidt, at man ikke har hentet nogle af de gamle spillere ind til at lægge et ekstra kommentarspor eller på anden måde har gjort lidt ekstra ud af det. Menuen tilbyder ”play” og ”scene index”, så der er heller ikke gjort noget videre ved den side af sagen – DVDen er ganske enkelt det gamle fjernsynsspor, lagt på en dvd sammen med en reklame for firmaet bag og besked om at alle 1970ernes FA cup finaler nu kan fås på DVD. Men billed- og lydside fungerer fint; det er ikke HD, og når der svinges med kameraet for at følge en høj lang bold, så er der forsinkelse i billedet – præcis som i gamle dage. Og ja, der er høje lange bolde – præcis som i gamle dage.

DVD’en blev sat på en lørdag eftermiddag i januar, og tre generationer satte sig til rette. Bedstefaren mente at kunne huske hele kampens forløb, faren glædede sig til at kigge på et eksempel på sin barndoms fodboldkampe, og teenageren så frem til at få lov at ligge og se et brag af en fodboldkamp, hvor Arsenal vinder over Manchester Utd. Det blev en skæg eftermiddag. Meget af tiden gik med at snakke om alt muligt i forbindelse med kampen, men sjældent selve kampen. De korte shorts, de mange mærkelige frisurer, tandløse Joe Jordan, målmænd uden handsker, dommerens hente-hår, tilbagelægninger til målmanden der tager bolden i hænderne, ingen navne på spillertrøjerne, spillere der løber af sted for at hente bolden ved indkast, osv. Kommentatorerne giver billederne en løbende kommentar – McIlroy to Jordan, and… nothing comes of it. And now Arsenal… – og ikke meget mere. Det er egentlig ganske rart ikke at skulle høre dem kloge sig på opstillinger og især er det rart at slippe for at høre dem læse op fra medbragte papirer om alt muligt irrelevant. Omvendt er det måske også medvirkende til ’problemet’ med filmen: den tangerer altså det kedelige. Man skal være endog meget stor fan af klubben/-erne for at det er underholdende. Det er langsomt og adstadigt i forhold til moderne fodbold. Der er god plads til spillerne, men det vrimler ikke ligefrem med tekniske raffinementer, men omvendt er det heller ikke ’kick and rush’ og fuldt knald uafbrudt. Så den lander sådan midtimellem og er lidt en fad omgang. Så man skal ikke købe filmen for at få et brag af en kamp; men som tids-dokument er den fremragende – vi fik en lang eftermiddag med masser af fodboldsnak, røverhistorier, og en sjældent videbegærlig teenager der spurgte og spurgte.

Personligt synes jeg faktisk at det medfølgende program fra kampen (A5 størrelse, farvetryk, 50 sider) er det mest interessante i æsken. Med moderne IT faciliteter kan et skoleblad gøres bedre i dag, men de mange reklamer for smøger og øl, dårlige raster i billederne, lidt skæve farveprints, osv. ligner det lige præcis det som det er: noget fra 70erne!  


 

 

 

Categories
Arsenal Produkt Anmeldelser Real Madrid

Anmeldelse: Fodboldstrømper

 Fotballstrømper | Real Madrid | Arsenal

af MM Sport Joker ambassadør KS

 

I den siste forsendingen fra MM Sport som ambassadør mottok jeg to par fotballstrømper; Hjemme-strømpene til Arsenal og Real Madrid.

 

Real Madrid hjemmebane strømper 11-12

 


Det er liten vits å fokusere på rivaliseringen mellom Nike og Adidas her, strømpene er relativt like. Begge har innebygd demping i helen og under foten, er ergonomisk tilpasset, det vil si – strømpen det står «R» på skal på høyre foten og strømpen det står «L» på skal på venstre. Ja, det spiller faktisk en rolle. Sist men ikke minst har deler fått luftehull og sammen skal dette gi maksimal komfort.
Fotballstrømpene har uten tvil fått et gedigent løft, og det er faktisk merkbart. Den sitter bedre på og kjennes mer behagelig. Men det er ikke til å stikke under teppe at de er laget av nylon; altså ikke konstruert for å holde deg varm på bena.


Arsenal hjemme strømper 11-12



Årets Arsenal strømpe er rød har og har Nike logoen foran og «1886» bak, begge detaljene i hvitt. 1886 er et symbol på deres 125 år som klubb. Man har tre rader med luftehull opp fra ankelen, en detalj vis trolig er der for designen sin del. Dempingen er hovedsakelig grå (med innslag av oransje og blå.) Og om du skulle bli usikker på hvilken fot den skal på finner du en liten oransje bokstav på tuppen av strømpen.

 

Arsenal hjemme strømper 11-12 left right foot

 

Arsenal hjemmebanestrømper left and right

Real Madrid sin strømpe er hvit og spiller på gulldetaljene til drakta. Initialene til klubben står foran og Adidas logoen kommer bak. På toppen av strømpen finner man de tre linjene til Adidas og på midten en enkel linje. Som hos Nike er dempingen under foten grå – og man finner hvilken fot strømpen skal på ved en liten gullbokstav på tuppen.

 

Real Madrid hjemme strømper logo RM


Real Madrid strømper under bunden hæl og fod

 


Jeg har bestandig hatt en ting for strømpene til klubbene mine, det komplimenterer trøya og gir den gode følelsen for min del. Personlig klarer jeg meg uten shortsen, så lenge jeg har trøya og strømpene. (Kanskje fordi jeg har gjort det til at ritual at de skal på før kamp…) At strømpene også får seg et sporty løft er suverent og gir de det lille ekstra; de er faktisk en del av drakta og av helhetsinntrykket. Men om forandringer gjør at gutter og jenter rundt om spiller bedre fotball, alternativt at det kjennes bedre ut i skoa, må nesten spillerne svare på selv. Jeg er uansett veldig fornøyd med hva Adidas og Nike har prestert på denne fronten i år og gleder meg til å se hva de legger på bordet neste gang, om de kommer til å holde på den «sporty» stilen.

Da dette er mitt siste innlegg for Mmsport vil jeg gjerne takke for sjansen til å være ambassadør, det har vært veldig spennende og ikke minst lærerikt. Ønsker de fremtidige ambassadørene lykke til!
Takk for meg.



 

Categories
Arsenal Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Arsenal polo trøje

 «To be a Gunner…»


I desember-forsendelsen fra Mmsport ventet det en virkelig stor overraskelse for min del. Jeg ble tilsendt en Arsenal polo! Kragen og kanten på armene er blå, ellers har den sorte og hvite tynne striper, en liten Arsenal samt Nike logo over brystet. Arsenal logoen er faktisk så liten at den ikke er prominent i heletatt. Du må inntil for å se hvilken klubb det er snakk om. Poloen i seg selv er fin, stilig – og at det er en klubb polo er jo bare sjarmerende. Dette er altså et plagg du kan ha på deg i andre tilfeller enn på tribunen mens du ser kamp, eller på den lokale fotball-baren. (Selv om den helt sikkert kan brukes der også!)

 

Arsenal polo shirt stripe

 

Personlig liker jeg denne type produkter veldig godt. Det er en måte å støtte laget på i det hverdagslige, og i dette tilfellet, uten at det trenger å være for synlig. Klær som en kan bruke til vanlig, som er behagelige å ha på og i tillegg ser godt ut. Du viser fremdeles at du støtter laget ditt, og spytter noen kroner i lomma på klubben.
Ulempen er jo at selv disse produktene ofte er dyre også. Ikke alltid like dyre som klubb-trøya hvis brukes i kamp, eller treningsklærne. (Dog vil dette komme an på hva du er ute etter.) Prisen vil naturlig stige når klubb-emblemet eller navnet festes på plagget. Samtidig er folk villig til å betale for det, derfor vil prisene fortsette å ligge høyt. Og siden utvalget av forskjellige typer klær stadig vokser hos mine respektive klubber, er det ingen tvil om at det er marked for det. Fra mitt ståsted er det også verdt og nevne at tilbudet for kvinner er relativt bra, spesielt hos Arsenal. (Selv om jeg nok føler at engelske klubber ligger foran spanske når det kommer til dette…)

Arsenal har hatt vekslende formkurve denne sesongen. Folk fått seg nye helter (eller fått øynene opp for gamle helter?). Man lærer virkelig å stå bak klubben sin gjennom oppturer og nedturer, ‘for better and for worse’, som man sier. Derfor synes jeg det er fint å ha på seg poloen og fremdeles føle at jeg ‘bærer’ klubben og kjenne på at jeg er en stolt supporter.


Categories
Arsenal Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Arsenal hue og halstørklæde

Anmeldelse: Arsenal hue official merchandise og halstørklæde

Af MM Sport ambassadør for Arsenal Christian Heyde-Petersen 

 

Som så meget andet i fodbold er det med halstørklæder også en britisk opfindelse. Skoler og universiteter samt colleges i Oxford og Cambridge har alle halstørklæder i netop deres farver og mønstre.  Dertil caps, en slags flade kasketter, og så selvfølgelig blazere i spændende farver og mønstre – især til the boating season. Så da fodbolden blev opfundet var det ganske naturligt at bruge denne slags beklædning for at vise tilhørsforhold til fodboldklubberne samt landholdet. På engelsk tales der derfor om hvor mange ”caps” en spiller har, når man taler om landsholdskampe – i gamle dage fik man nemlig en ny cap hver gang man spillede en landskamp. Da fodbold i høj grad var en arbejder-klasse-sport i Storbritannien gled det mere fantasifulde beklædning i baggrunden, fx blazers, men halstørklæder og hovedbeklædning havde sin berettigelse en lørdag eftermiddag i januar i Scunthorpe, Grimsby, Sheffield, Newcastle, Sunderland, osv.

 

Arsenal beanie hue i mørkeblå

 

 

Så halstørklæder og huer er altså noget af fodboldens arvegods, og det er nogle af de ældste supporter-ting man kunne anskaffe sig – længe før trøjer, udebanetrøjer, 3. trøjer og alt det andet lir. Arsenalhuen er i en mørkeblå farve med en rød kant. Og så med et stort rødt Arsenallogo på fronten. Det er en dejlig varm hue, den er ganske pæn, og samtidig er den holdt i et moderne snit – det er en beanie. Huset tre unger skyndte sig da også at skændes om hvem af dem der skulle have huen. Den mindste har troligt taget den på hver morgen på vej til skole.

 

Arsenal halstørklæde rød hvid logo

 

 

Halstørklædet har vist sig lidt sværere at få afsat. Det er rigtig Arsenalrødt med hvide frynser. Arsenals logo er strikket med i hver ende, og hele vejen midt på står der Arsenal med hvid kontourskrift. Det er 100% kunststof men det er dejlig blødt. Desværre ser halstørklædet ud til at være lavet samme sted som de laver computerstrømper med store pixels. Jeg ved ikke meget om strikning, men det er tæt på at være grimt. Teenageren dømte med det samme halstørklædet ude som beklædningsgenstand, pigen skulle i hvert fald ikke gå med den slags tørklæde, og den mindste var ikke helt sikker på at det knaldrøde halstørklæde var et drengehalstørklæde (selv om han gerne tager sin knaldrøde Arsenaltrøje på). Forklaringer om at halstørklæder er da noget enhver fodboldfan med respekt for sig selv har gled i det store og hele af på børneflokken, men til sidst endte det på væggen på teenageværelset med en besked til forældrene om ”at hvis vi skal over og se Arsenal så mind mig lige om at jeg får det med”. Det er nok så tæt på en ”teenage-accept” som man kan komme.

 

 

Categories
Arsenal

Anmeldelse: Arsenal ude shorts & strømper 11-12

Anmeldelse: Arsenal udebane shorts og strømper 11-12

Af Arsenal ambassadør Christian Heyde Petersen

Shorts:

Farven på shortsene er den samme som den sorte i udebanetrøjen. Og så er der en enkelt kontrast-piping i samme petroleumsblå som i udebanetrøjen. I det hele taget er shortsene lige det der kan få udebanetrøjen til at se rigtig godt ud. Farvevalget i trøjen gør det meget, meget svært at sammensætte et smart sæt med andre shorts man måtte have liggende; de er alle for lyse eller for mørke. Men farven i shortsene er – som forventet – lige præcis den samme som i trøjen på trods af forskelligt materialevalg. Man ser tit, hvis man ser efter, at trøje og shorts ikke passer helt fordi det ganske enkelt er svært at indfarve forskellige tekstiltyper, så de er helt ens. Men det er lykkedes for Nike her.

 

Arsenal udebane sæt med shorts og strømper

 

 

Shortsene er i den velkendte Nike kvalitet. Stoffet er blødt og behageligt, og der er fortsat ’underbukser’ i shortsene. Underbukserne er rigeligt store, og der vil formentlig skulle bruges et par almindelige boxershorts indenunder. I det hele taget er shortsene rigeligt store. Shortsene er meget lange, og i største børnestørrelse (158-170 cm) når de ned til knæskallerne på den 166 cm høje model som det kan ses på billedet. Ser man godt efter vil man se at de professionelle typisk står i meget lange shorts på officielle portrætfotos, men at de til kampe optræder i knapt så lange shorts. Det er en smagssag, og man kan overveje om man vil købe en størrelse mindre – eller omvendt have sine shorts i mange, mange år.

 

Strømperne:

Strømperne er prikken over i’et. Man kan diskutere Arsenals farvevalg, og man kan diskutere længden på shortsene, og sikkert meget andet. Men strømperne er indiskutabelt fede. Nu hvor fodboldspillere i mange år har måttet nøjes med at skæve misundeligt til løbernes store udvalg af alle mulige tekniske strømper i forskellige udformninger, tekstiler, designs, osv., så er det dejligt at se, at nogle af de ideer og påfund som Nikes løbe-afdeling har haft nu bliver brugt i fodboldafdelingen.

 

Fodboldstrømper er som oftest det mindst tekniske i et sæt, og de er oftest lavet i det billigste materialevalg, og er det håndværksmæssigt dårligste i et sæt med store syninger hen over negleroden på storetåen, en tyk klump garn til at klemme lilletåen og rive neglen af, og en mærkeligt udformet hæl, der enten sidder halvvejs under svangen eller et stykke oppe af akillessenen. Men det er slut nu.

 

Arsenals udebanestrømpesæt består af en venstre- og en højrefodsstrømpe (markeret med L og R for Left and Right), og et tekstilvalg der næsten gør den til en kompressionsstrømpe. Dertil kommer paneler der passer med føddernes trykfølsomme steder.  Det eneste minus ved strømperne er, at de fortsat spænder over mange størrelser, f.eks. str. 36-41. Fem skonumres forskel kan gøre det vanskeligt at vælge, men som tommelfingerregel kan man gå efter den lille størrelse, hvis man er i grænseområdet. De er rigeligt lange, og hellere en stram strømpe på foden end en der folder rundt i støvlen.

 

Arsenal udebane sæt med trøje, shorts og strømper

 

 

Modellen er 166 cm og iklædt Arsenals komplette udebanesæt i str Boys XL, 158-170 cm. Strømperne er 36-41. Skostørrelsen er 41.

Categories
Arsenal Produkt Anmeldelser

Anmeldelse: Arsenal ude trøje 2011/12

Anmeldelse af Arsenals udebanetrøje 2011-12 

Af Arsenal ambassadør Christian Heide-Petersen, Odense

 

Arsenal har traditionelt gul som udebanefarve, og i nogle sæsoner bruges gul som kantfarve eller piping på deres hjemmebanetrøjer. Arsenal har dog også forsøgt sig med hvid. Men die-hard Arsenal fans skælder ud på hvide trøjer – det er jo Tottenhams farve. Så Arsenal skifter som oftest mellem gul og blå som farverne i deres udebanetrøjer. Trøjen fra 02/03 er klassisk, og så var der den meget flotte mørkeblå nålestribede fra 09/10. Arsenal – og Nike – har valgt nye farver til sæsonens udebanetrøje. I 2011-12 spiller Arsenal på udebane i en trøje der er to-farvet i sort og cyan delt fra højre ærme med en diagonal. Øverst er den sort, nederst er den cyan, og ærmerne er også i hver sin farve. Hvert ærme har en ca. 1 cm bred kontraststribe fra skulderen og ned. Navn og nummer trykkes i hvidt, dog med en sort kantstribe for effekt. På brystet er alt tryk også i hvidt. Gamle fans vil måske synes, at sorte fodboldtrøjer, og sort som grundfarve i det hele taget i fodboldtrøjer, er en uskik – med mindre selvfølgelig der er tale om klassiske stribede trøjer (Juventus, Newcastle, osv.). Men nu hvor dommerne skal optræde i mere og mere trafiksikre farver (så man ikke kan tage øjnene fra dem?), er det ikke helt så tosset set med helt sort i fodboldtrøjerne.

 

Arsenal udebane trøje 2011-12

 

 

Diagonaldelingen er en skæg detalje, og sammensætningen med cyan – som vel egentlig bedst kan kaldes petroleumsblå i denne udgave – er ny; men måske knapt så vellykket? Jeg må indrømme at farve-indtrykket svinger mellem “discount” og “vildt fed”. På sin vis minder den mere om en træningstrøje end en kamptrøje der skal bruges i udekampe og vises på tv. Det er kun 3 farver, men helhedsindtrykket af sort, cyan og hvid kunne godt blive lidt forvirrende – den var ikke gået i gamle dage i sportslørdag. Omvendt skal  Arsenal og Nike roses for at prøve noget nyt, og vi kan sikkert forvente mere fra Nike – fodboldstøvler, løbesko, sneakers, osv. – i de samme farver.

Man kan selvfølgelig altid diskutere smag, og trøjen er måske et forsøg fra Nike på at videreudvikle FC Barcas mintgrønne sag fra sidste år – men uden charmen og dristigheden ved et så specielt farvevalg. Premier League er måske også lidt mere konservativ end den spanske liga. Under alle omstændigheder er det dog dejligt, at man ikke gentager katastrofen fra Arsenaltrøjen sæson 95/96. Der er sket store forbedringer i forhold til den!

 

Men ungerne synes sort i trøjer er helt vildt fedt, og dermed er synes Arsenals trøje er vild fed.

 

Arsenal ude trøje 11-12 Wilshere 19

 

 

Trøjen er i den forventede kvalitet i Nike trøjer, og den virker en lille smule større og bredere end tilsvarende fra Adidas og Puma. Trøjen er som sagt i den sædvanlige Nike kvalitet og trykket fremstår klart og tydeligt. Håndværksmæssigt er der ikke noget at komme efter, og er man Arsenal fan bør man købe denne udebanetrøje. Er man Arsenalfan med et begrænset budget bør man måske nøjes med at købe denne trøje – den er væsentlig mere speciel end normalt, og den vil blive husket om 5-10 år; årets småkedelige og meget klassiske hjemmebanetrøje vil næppe i samme grad blive husket.