Anmeldelse: Spanien udebane trøje EM 2012
af Jakob Kjærsgaard
Generelt: Adidas spilletrøje i 100% Climacool polyester. Lyseblå grundfarve med sorte striber ned over bryst og mave. Klassiske Adidas striber på skuldrene. 3 indvævede stoflogoer, det spanske flag, Adidas logo, samt stjerne over det spanske flag. Pris: 500,-
Farve: Jeg har altid foretrukket den klassiske røde spanske hjemmetrøje, med gule nuancer på. Men jeg må indrømme, at denne blå/sorte nuancerede trøje er en sand fryd for øjet. De sorte striber over bryst og mave, samt ved krave, nakke og ærmer, samt Adidas’ traditionelle striber ned over skuldrene, skaber en fantastisk fed kontrast i forhold til den blålige baggrund på trøjen.
Stof: Stoffet er af høj kvalitet og føles ekstremt lækkert. Stoffet er skabt i Adidas’ Climacool polyester, som giver huden mulighed for at ånde mens man er aktiv. Climacool aspektet kommer til sin ret i form af et specielt indsyet åndbart stof under armene, som netop giver huden bedre mulighed for at afgive varme.
Design: De fleste spanske spillertrøjer jeg har haft igennem tiderne, har været skåret mere eller mindre efter samme skabelon, og denne er ingen undtagelse. Designet er æstetisk perfekt, og nuancerne i farverne, får den til at se klassisk og attraktiv ud.
Størrelse: Størrelsen er beregnet efter hvad man kan forvente. Der er ikke nogen overraskelser omkring den passer eller ej. Jeg er 180cm, vejer 70kg, og bruger en størrelse medium. Den passer perfekt og sidder lige som den skal. Ikke for stor, og ikke for lille.
Pasform: Trøjen sidder godt, og føles behagelig på kroppen. Det faktum at det er 100% Climacool polyester, får trøjen til at føles let og elastisk.
Detaljer: Trøjen indeholder flere detaljer, der også fortjener en kommentar. Selve logoerne (både fra Adidas og det spanske flag) er i en rigtig lækker kvalitet. Der er desuden Climacool’s logo og Adidas autencitetsmærke på den nederste del af trøjen. Trøjen bærer også præg af den spanske fodboldhistorie, ikke blot i selve flaget, men placeret lige over flaget er en guldstjerne, som repræsenterer Spaniens VM triumf i 2010. Yderligere er der skrevet med guld i nakken ’Campeones De Europa 1964 & 2008’, hvilket repræsenterer da Spanien vandt EM guldet i de pågældende år.
Optakt til EM 2012 set i et spansk perspektiv
Spanien skal forsøge at gøre, hvad ingen har gjort før dem; at genvinde EM. Men man kommer til at savne David Villa og især Carles Puyol. Spanien møder op til EM-slutrunden som ikke bare forsvarende mestre, men også som forsvarende verdensmestre og blandt de allerstørste favoritter til endnu en titel. Men historien er i mod de spanske stjerner. Ingen nation har nogensinde vundet EM to gange i træk, ligesom ingen europæisk nation har vundet tre slutrunder i streg. Man er opmærksom på det store pres i Spanien, og skader til to af nøglespillerne gør ikke opgaven nemmere.
En ting er dog sikkert; støtten fra de spanske tilhængere er stadig på plads, og jeg skal personligt sidde foran fjernsynet iført min spanske udebane landsholdstrøje, en kold Estrella Damm og heppe på det spanske landshold, som forhåbentligt hiver guldet hjem endnu engang.
En fortælling fra VM 2010
Spanierne gik som forsvarende europamestre, og bronzevindere fra det foregående års Confederations Cup ind til VM i 2010 i Sydafrika som en af favoritterne. Da man i åbningskampen blev besejret 1-0 af Schweiz var holdet dog presset, men undgik endnu en VM-fiasko ved at spille sig videre fra puljespillet via sejre over Honduras og Chile. Ottendedelsfinalen blev et opgør mod nabolandet Portugal, der blev besejret 1-0 på en scoring af David Villa midt i 2. halvleg.
I kvartfinalen mod overraskelsen Paraguay var man presset af sydamerikanerne, der blandt andet brændte et straffespark, men via endnu et sent sejrsmål af David Villa var holdet for første gang siden 1950 blandt de sidste fire i et VM. I semifinalen var modstanderen ligesom ved finalen ved EM i 2008 Tyskland, og for tredje gang i træk avancerede spanierne med en 1-0 sejr. Denne gang var målscoreren dog forsvarsstyrmanden Carles Puyol fra FC Barcelona, der sendte et hovedstød i mål efter 73 minutter.
Spaniens første VM-finale nogensinde stod mod et andet hold uden VM-titler, Holland. Kampen blev spillet den 11. juli i Johannesburg og blev en hårdt spillet affære med hele 12 gule og ét rødt kort. Kampen gik i forlænget spilletid efter en målløs ordinær tid, og da også første halvleg af den forlængede spilletid endte uden mål lignede det for andet VM i træk en finale der skulle ud i straffesparkskonkurrence. Fire minutter før en sådan blev en realitet faldt afgørelsen dog, da FC Barcelona-stjernen Andrés Iniesta fik sparket det der blev finalens enlige scoring ind bag den hollandske målmand Maarten Stekelenburg. Spanierne kunne dermed kalde sig både regerende europa- og verdensmestre.
Undertegnede var til stede ved Plaza Catalunya i Barcelona, da Iniesta scorede det magiske sejrsmål. Det der hændte bagefter må betegnes som en sand euforisk stemning fra de mange tusinde catalanere, der havde valgt at se finalen via storskærm på pladsen. En hær af røde og gule flag svajede igennem luften, imens der i fælles kor blev råbt ”CAMPEONES!, CAMPEONES!” Folk sprang rundt i Canaletes springvandet, nogle klatrede op i lygtepæle og satte spanske flag i disse, imens flertallet brød ud i fællesdans og fællessang. Alle havde deres egen måde at fejre triumfen på. Men en ting var sikkert, den aften var alle i ekstase og i en euforisk fælles glædesrus. Til trods for Catalonien i så mange år har kæmpet for at blive uafhængigt af Spanien, var dette ikke noget der på nogen måde var i det catalanske folks tanker. Denne fantastiske sommeraften i Barcelona var der ikke noget der hed catalanere, madrilenere, eller baskere. Denne aften var vi alle spaniere. Vi var alle én enhed, ét hold, ét land og vi var verdensmestre, samt europamestre!
