Anmeldelse af Spansk landsholdstrøje EM 2012
La Roja, La Furia Roja, La Azul Celesta!
af Sean Del Castillo
Kært barn har mange navne, og selv samme kan siges om det spanske fodboldlandshold der har oplevet en massiv popularitetsstigning i de seneste par år.
Dette skal især ses i lyset af holdets nuværende status som forsvarende europamestrer, og en prestigefyldt førsteplads ved det seneste verdensmesterskab i Syd Afrika. Men hvad er det egentlig for et hold vi sidder og betragter foran skærmen?
Real Federación Española de Fútbol (RFEF), hvilket er det såkaldte spanske fodboldforbund så for første gang dagens lys i 1909, og blev allerede i 1913 indlemmet i FIFA, og fik dermed mulighed for at deltage i et internationalt fodboldforbund. Spaniens første officielle landskamp fandt dog først sted i 1920 i forbindelse med de olympiske lege, og her måtte selveste Danmark se sig slået med 0-1. Denne turnering skulle vise sig, at blive en kæmpe succes for det spanske landshold, da de formåede at kæmpe sig hele vejen til finalen, men måtte desværre se sig takket med en sølvmedalje.
Den spanske enhed deltog i sin første reelle slutrunde i 1934, hvor de desværre måtte forlade turneringen i kvartfinalen, hvor de senere mestre fra Italien sendte spanierne ud.
Spaniens store succes inden for fodbolden blev også belønnet i takt med, at man blev tildelt værtsrollen til det blot 2. europamesterskab nogensinde. Det spanske landshold fik det fulde udbytte af hjemmebanefordelen, og formåede også at slutte øverst på podiet.
Efter det ellers så succesfulde europamesterskab, trådte landsholdet ind i en mere stillestående periode. Ingen trofæer eller bemærkelsesværdige præstationer fulgte op på den store succes ved EM, og landet skulle vente helt indtil år 1982 før der rigtigt skete noget.
Verdensmesterskabet blev tildelt Spanien, og forhåbninger om, at landet endnu engang skulle vinde et trofæ på hjemmebane var pludselig til stede. Holdet blev ledt af træner José Santamaría og startede forholdsvis godt ud, hvor man gik videre fra den indledende gruppe. I den efterfølgende runde blev det til et nederlag til Vest Tyskland og et målløst opgør mod England der førte til, at Spanien måtte forlade turneringen.
10 år senere blev hele Spanien lammet, da deres kære landshold ikke var i stand til at kvalificere sig til EM anno 1992. Dog blev denne skuffelse straks glemt, da spanierne formåede at vinde guld til det igangværende OL i Barcelona.
Via endnu et spring på 10 år, havner vi i det prestigefyldte verdensmesterskab der blev afholdt af Japan og Syd Korea. Her kom Spanien sikkert videre fra gruppespillet, men gik dernæst et yderst kontroversielt opgør i møde mod værtsnationen Syd Korea. Blandt de mange tvivlsomme dommerkendelser, kan to underkendte scoringer nævnes, og det hele endte ud i, at spanierne måtte forlade turneringen i store frustrationer.
Året 2006 og helt frem til i dag, kan blandt mange spaniere betragtes som den gyldne æra.
Efter et nederlag i ottendedelsfinalerne til Frankrig, besluttede træner Luis Aragonés at revolutionere den spanske spillestil. Holdet havde ikke fysikken til at kunne måle sig med de helt store nationer, og det hurtige pasningsspil blev således praktiseret i den spanske landsholdslejr. Denne spillestil fik dertil kælenavnet ”tiki-taka” pga. dets hurtige/korte pasninger og bevægelse for hinanden, og metoder blev endda betragtet som en forbedring af den tidligere hollandske ”total fodbold”.
Denne nye tilgang til spillet skulle strakt se at bære frugt, da holdet cruisede igennem EM-kvalifikationen, og senere formåede at få 3 sejre ud af 3 mulige i den indledende gruppe til den rigtige turnering. Dernæst ventede et opgør mod Italien og senere Rusland, men Spanien formåede altså at tilkæmpe sig en finaleplads mod de tyske giganter. Her måtte Spanien se bort fra holdets topscore David Villa, og i stedet gøre brug af den unge Fernando Torres, der endte med at score kampens eneste mål, der således sendte Spanien øverst op på podiet.
Efter denne massive EM-triumf trak succestræneren Luis Aragonés sig tilbage fra posten, og overlod jobbet til den tidligere Real Madrid træner Vicente Del Bosque.
Del Bosque fortsatte med det hurtige pasningspil, og det resulterede bla. i en tangering af rekorden på 35 kampe i streg uden nederlag.
Dernæst skulle han føre sine tropper igennem VM i Sydafrika som klare favoritter, men Spanien lagde forfærdeligt ud med et nederlag til Schweiz i deres første kamp. Del Bosque fik dog hurtigt vendt skuden, og de efterfølgende sejre blev også fulgt op af endnu flere triumfer.
I finalen stod La Roja overfor Holland, og først dybt inde i overtiden formåede Iniesta at skyde trofæet hjem til Spanien.
Spaniens landshold igennem tiderne har således ikke just været en dans på roser. Med en meget turbulent historie, er det først efter årtusindeskiftet at holdet for alvor har fastlagt sig i Europas absolutte elite. Kan holdet leve op til de enorme forventningerne i det igangværende EM ved at genvinde titlen, eller vil de blot ende ud som en fiasko? Holdet bliver med garanti spændende at følge uanset om man er tilhænger eller ej.
Og nu hvor vi alle sidder og følger de spanske giganter i deres forsøg på at genvinde det prestigefyldte trofæ, så falder vore blikke vel på deres nationale trøjer i ny og næ.
Når Pique, Xavi, Torres og co. træder ud på de polske/ukrainske baner, er de i klædt den klassiske røde trøje, med de gyldne Adidas-striber fra skuldrene og ned.
Den stærke gule farve, som striberne består af, gentager sig også på den resterende del af trøjen. Adidaslogo, navn, nummer samt andre mindre detaljer er gule, som altså skiller sig stærkt ud fra den prydende røde farve, og på trods af den store ”kontrast” mellem disse farve, så formår de at klæde hinanden yderst godt.
Disse 2 farver er dog ikke de eneste der bliver repræsenteret på den spanske nationaldragt. Mørkeblå striber er sat på ærmerne, for i denne sammenhæng at danne en skillevej mellem Adidas-striberne samt den kongelige røde farve. Dertil er der også tilføjet et mørkeblå banner bag på trøjen, i en hyldest af det spanske fodboldforbund med teksten ”Real Federación – Española De fútbol”.
Som trøjen også indikerer, så er den såkaldte ClimaCool teknologi taget i brug, der er med til at øge trøjens komfort så vidt muligt, hvilket især har betydning når man sveder.
Derudover er trøjen også lavet af 100% polyester. Dette materiale har en særdeles glat overflade, der er medvirkende til sporty og elegant look. Samtidigt er dette materiale medvirkende til, at man føler sig yderst tilpas med trøjen, om man bruger den en behagelig søndag med afslapning, eller til fodboldtræningen.
Det lækre stof er som udgangspunkt også en klar indikation om, at det er en kvalitetstrøje vi har med at gøre, og efter at have båret denne trøje til både fodbold, afslapning og andre lejligheder, så virker det som en langtidsholdbar spanskholdstrøje der gerne skal kunne holde mange år frem.
Inde i trøjens nakke er der endnu et mørkeblå banner, med teksten ”Campeones De Europa 1964 – 2008”. 2 årstal der står for de gange Spanien har formået at stå øverst på podiet til et Europa mesterskab.
På en fornem traditionel vis, så er landets rigsvåben placeret på trøjens venstre bryst. Der ligger masser historie bag dette våbenskjold, deriblandt kan dyret nævnes, som har været på landsholdets officielle trøjer siden år 1920.
Over dette logo har det spanske fodboldforbund fået placeret en gylden stjerne, som tegn på VM titlen i 2010.
Men har det stjernespækkede mandskab mulighed for at gentage triumfen fra ’08? De spanske giganter har netop formået et videre avancement fra gruppe C som absolut 1’er, med støvlelandet lige i hælene.
