Måske den mest berømte VM slutrunde i moderne tid. Specielt set med danske briller en ganske særlig slutrunde. Første gang Danmark var med til VM. Et eksklusivt selskab med kun 16 hold. Roligan bevægelsen og det fremragende spil det danske hold leverede gik verden rundt.
Mest kendt er slutrunden dog for Maradona magien. Gud’s hånd målet og den fantastiske solotur mod England. Samt fremragende spil i semi-finale og finale.
I den berømte kamp mod England spillede Argentina imidlertid i deres blå udebanetrøje.
Trykket på trøjerne var fortsat begrænset til rygnummer og shorts tal men altså uden front nummer og uden navn på trøjerne.
Brasilien måttet endnu engang rejse skuffede hjem og man havde endnu ikke vundet VM igen siden 1970.